Medarbejderne i Føtex-butikken blev mødt af et chokerende syn, da de mødte ind søndag morgen.
De danske dagligvarebutikker står hver over for udfordringer, der dækker over alt fra tyverier til hærværk.
For to dage siden var det medarbejderne i Føtex i Sønderborg, der mødte ind til et chokerende syn, som nu har fået butikken til tasterne.
Det skriver JydskeVestkysten.
“Vi er desværre mødt ind til en super kedelig situation imorges… der er nogen der har ‘hygget’ sig vældig med at smøre vores stativer ind i diverse produkter”, skriver butikken i et opslag på Facebook, hvor der også er tilføjet billeder, som viser omverdenen, hvad de kæmper med.
Butikken har nu bedt ‘gerningsmændene’ om at melde sig, og de skriver at dem, der står bag, gør klogt i at kigge forbi for at få ryddet op efter sig selv:
“Vi har jer heldigvis på kamera – så I kan jo lige svinge forbi og få det gjort rent, ellers melder vi det, da det betegnes som hærværk! I har til imorgen aften! Meld jer i kundeservice vi har rengøringsartikler”, lyder den klare melding.
Butikken valgt at slå en streg over episode, hvis ‘gerningsmændene’ melder sig selv til butikken, rydder op og deltager i snak om, hvordan man bør opføre sig:
“Vi tror på, vi kan komme et pænt stykke af vejen med dialog frem for pletter på straffeattesten, så i stedet for at overdrage vores videomateriale til politiet og indgive en anmeldelse, giver vi her mulighed for at gå til bekendelse, og gribe en karklud med Ajax. Mens rengøringen udføres, kan vi så tage en snak om god opførsel”, skriver butikken i en kommentar til eget opslag.
Selvom det nu er lidt over et døgn siden, at butikken lavede det omtalte opslag, så står det stadig uklart, om der har været nogen forbi for at rydde op.
Du kan se det omtalte opslag herunder.
