Nyheder24.dk
Forside Nyheder Deprimeret Anders Breivik taber retssag mod den norske stat

Deprimeret Anders Breivik taber retssag mod den norske stat

Deprimeret Anders Breivik taber retssag mod den norske stat
Foto: Shutterstock

Massemorderen har hævdet, at hans forhold i fængslet er brud på menneskerettighederne.

Lige nu læser andre

Retssagen, der blev holdt i Ringerike-fængslet, hvor Breivik afsoner sin straf, endte ikke i hans favør.

Anders Breivik, den norske massemorder, har nemlig tabt sit søgsmål mod den norske stat, hvor han hævder, at hans forhold i fængslet er et brud på menneskerettighederne.

Breivik, som nu kalder sig Fjotolf Hansen, hævder således, at den norske stat bryder den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3, der handler om at udsætte mennesker for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Ikke nok med det, så har han videre sagsøgt staten for brud på konventionens artikel 8, der handler om retten til privatliv, et hjem og korrespondance.

Men det er nu blevet afvist, hvorfor der ikke er noget hjælp at hente, skriver Ritzau.

Breivik udtalte blandt andet i retten, at han efter 12 år i det, der under retssagen blev omtalt som relativ isolation, er blevet påført alvorlige skader som følge af afsoningen.

Han hævder blandt andet, at det har medført, at han er blevet deprimeret og er på randen til selvmord.

Men spørger man advokat Kristoffer Nerland, så har Breivik det såmænd helt fint i fængslet.

“Breivik tog et valg, da han valgte at begå terrorhandlingerne 22. juli 2011. Det valg har fået store konsekvenser, først og fremmest for andre, men også for Breiviks privatliv.”

“Det er svært at se for sig, at Breivik på noget som helst tidspunkt skal have noget som er i nærheden af et normalt socialt liv, hvad enten det er udenfor eller indenfor fængselsmurene.”

Han blev i 2012 idømt lovens strengeste straf på 21 års forvaring for at have dræbt 77 mennesker ved to angreb i Oslo og på øen Utøya i juli 2011.

Ved domsafsigelsen for 12 år siden blev det slået fast, at han skal afsone mindst ti års fængsel.

Læs også

Ads by MGDK