Den tyske by Halle an der Saale har onsdag været kulisse for et angreb, hvor to personer er ramt af skud nær byens synagoge.
Lige nu læser andre
Nyhedsbureauet Reuters fortæller, at to er blevet skudt i en synagoge i den tyske by Halle. Derudover citerer de det tyske medie Bild for at have fortalt, at der ligeledes er blevet smidt en håndgranat ind på en jødisk kirkegård i byen.
Angiveligt har det tyske politi allerede tilbageholdt en mistænkt, der må formodes at være ophavsmand til i hvert fald et af angrebene. Udover at forbrydelserne koncentrerede sig om at steder, der spiller en rolle i jødedommen, så finder de også sted på netop Yom Kippur, som er religionens mest hellige dage.
Skud hørt i forstad
Der blev også hørt skud i Landsberg, en forstad til Halle, ifølge det tyske medie Focus Online. Hvorvidt det var de skud, der blev affyret i Halle, vides dog på nuværende tidspunkt ikke. Derudover kan Deutsche Bahn, som er Tysklands svar på DSB, berette, at hovedbanegården i Halle var blevet lukket.
Grundet landets historie er antisemitisme et særdeles følsomt emne i Tyskland, der under 2. verdenskrig var ansvarlig for folkedrab på seks millioner jøder i koncentrationslejrene. Derfor trækker dagens angreb også tråde til en del af landets historie, som langt de fleste tyskere helst vil glemme.
Læs også