Nyheder24.dk
Forside forbrug Kribler det efter at komme ned til varmen? Her kan...

Kribler det efter at komme ned til varmen? Her kan du få all inclusive og 22 grader for 2.383 kroner

Savner du varmen og trænger du til en lækker drink? Så kan du glæde dig over, at jeg har fundet nogle yderst skarpe priser på all inclusive ferier i den nærmeste fremtid.

Lige nu læser andre

Det er efterhånden svært at huske, hvornår der sidst har været en solrig dag, hvor det samtidig var muligt at gå rundt i t-shirt, shorts og hvad der ellers hører sig til i varmt vejr.

Derfor kribler det sikkert også godt og grundigt i fingrene hos rejselystne danskere, der drømmer sig ned til de varmere himmelstrøg og en lækker drink ved poolen.

Det skal hvert fald ikke være nogen hemmelighed, at undertegnet dagdrømmer om netop dette, og derfor har jeg gjort mig selv – og dig – den tjeneste, at undersøge priserne, hvis man snart har mulighed for at komme af sted.

All Inclusive og 22 graders varme for under 3.000 kroner

Jeg har foretaget et par forskellige søgninger på sammenligningsportalen Travelmarket.dk (Ikke sponsoreret indlæg), da det er familiens foretrukne, når vi gerne vil sammenligne priser på kryds og tværs af de forskellige rejsebureauer.

Læs også

Her kan jeg typisk hurtigt danne mig et overblik over, hvad de generelle priser ligger på, og dermed hurtigt konkludere, om jeg skal booke eller blot lade det forblive ved drømmene.

I dette tilfælde lavede jeg et par forskellige søgninger, så du også kan få fornemmelsen af de forskellige priser.

Den første søgning jeg lavede, var på: Afrejse 12 marts +/- 4 uger – 7-9 overnatninger – All inclusive – Afgang alle DK lufthavne – Alle destinationer.

Det første og billigste der dukkede op, var dette hotel i Alanya med afrejse torsdag den 4. april. 2.383 kroner koster det pr. person, hvis man booker for to personer hos Sunweb. Det giver altså fly t/r, hotel med all inclusive for den nette sum af 2.383 kroner pr. person.

Foto: Travelmarket Screenshot

Er man ikke til et trestjernet hotel men hellere vil op i 5-stjernet, så er der mulighed for det den 29. marts, denne gang med afgang fra København og destinationen Side i Tyrkiet på hotellet Lake & River Side Hotel. Her er prisen 2.995 kroner pr. person ved booking af 2 personer.

Foto: Travelmarket.dk screenshot

Læs også

Der er et hav af lignende resultater som ovenstående, og vi kan – uden at lyve – scrolle forbi de første 100 tilbud, og vi har stadigvæk ikke ramt en pris på mere end 3.000 kroner.

Vejret i Tyrkiet er netop nu 20-21 grader, og det er vel og mærke i skyggen. Gennemsnitstemperaturen i april plejer at ligge på omkring de 22 grader i skyggen.

Vil du prøve noget andet end Tyrkiet?

Der kan være mange årsager til, at du gerne vil et andet sted på ferie end Tyrkiet, og derfor er det heldigt, at man blot kan fravælge denne destination på hjemmesiden, og så forsvinder alle de tyrkiske destinationer.

Priserne stiger til gengæld, når man laver denne øvelse, men der er stadigvæk et par ganske billige muligheder.

Det første der dukker op, er Sergios Hotel i Hersonisson på Kreta. Her er afrejsen den 7. april fra Købenahvn, og i prisen får du fly t/r, 7 nætter på hotel og all inclusive for 2.532 kroner.

Foto: Travelmarket Screenshot

Læs også

Vil du i stedet til et sted med lidt mere gang i den, så kan du også komme til Mallorca, hvor der altid er gang i den i Magaluf. Her får du 7 nætter, fly t/r og all inclusive på Apartamentos Vistasol for 2.575 kroner. Det er da en pris, der vil noget?

Foto: Travelmarket Screenshot

Du har mulighed for at finde mange billige rejser. Både hvis du er klar til at rejse indenfor ganske kort tid, men også hvis du først påtænker at rejse om en måned eller to. Det er dog meget individuelt, hvad folk helst ønsker, når de er ude at rejse, og derfor giver det mest mening, hvis du selv tager et kig på Travelmarket.dk, og sammenligner priser på din næste solferie.

Ses vi på Kreta?! – Formentlig ikke, for mig bliver det nok bare ved tanken, men den danske april er da heller ikke noget at kimse af. Se eksempelvis bare herunder, der venter DMI nemlig op til 15 grader.

Ads by MGDK