Aftale om vinterhjælp på plads: Her er punkterne

Der er endelig blevet indgået en aftale om inflationshjælp, eller vinterhjælp som regeringen kalder det, til danskerne. 

Aftalens centrale punkt er at sænke elafgiften.

Den sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time i de første seks måneder af 2023. På nuværende tidspunkt er elafgiften 69,7 øre per kilowatt-time.

De overordnede punkter i aftalen er: 

• Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen

• Indefrysningsordning for husholdninger

• Indefrysningsordning for virksomheder

• Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift

• Bedre forsyning af træpillefyr

• Forøgelse af pulje til etableringsstøtte

• Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet

• Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme

• Lempelse af elafgift for varmepumper

Bag aftalen, står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne. 

Det er især Venstre og Det Konservative Folkeparti, der har haft et ønske om at sænke elafgiften helt. 

Stod det til SF og Enhedslisten gik de noget mere målrettet efter hjælp til børnefamilier, der også er blevet en del af aftalen.

Børnechecken forhøjes med 660 kroner per barn. Beløbet udbetales i januar 2023.

Herudover bliver den såkaldte indefrysningsordning også indført for husholdninger og virksomheder.

De får mulighed for at indefryse en del af deres energiregning og betale den tilbage på et senere tidspunkt.

Ordningen betyder, at danskerne kan bede deres energiselskab om at få indefrosset den del af deres gas- og elregning, som overstiger det de betalte i fjerde kvartal 2021, det rapporterer TV2.

Det indefrosne beløb skal afdrages til energiselskabet i en periode på fire år, når de 12 måneder er udløbet og kunden har haft en afdragspause på et år. 

Energiselskaberne låner pengene af staten, som garanterer at selskaberne får deres penge tilbage, hvis kunderne ikke kan betale.