Cason Feuser camperede med sin familie, da han pludselig blev angrebet af det vilde dyr.
Lige nu læser andre
En 8-årig skoledreng ved navn Cason Feuser blev søndag den 31. juli hastet til hospital, efter at han under en campingtur i nær Bishop River i British Columbia, Canada blev angrebet af en puma.
Det skriver flere medier, herunder Daily Star.
Det store kattedyr gik pludselig til angreb på primært Casons ansigt.
Heldigvis var der en voksen til stede, 40-årige Alishea Morrison, som tænkte hurtigt og slog dyret i hovedet med en sten.
Læs også
Det var tilsyneladende nok for pumaen til at lade Cason gå – men han var otte timers kørsel fra sine forældre, der måtte ombord på et fly for at møde deres søn, efter at han blev bragt til Stollery Children’s Hospital i Edmonton, Alberta.
“Puman forsøgte at trække ham op mod campingpladsen, da alle børnene løb mod traileren,” sagde Alishea og fortsatte:
“Jeg kiggede på pumaen og reagerede, som enhver anden mor ville gøre, og jeg greb en sten og slog pumaen i hovedet – den løb hen mod campingpladsen, og så jagede min hund Jersey den væk fra børnene.”
Hun tilføjede, at der gik 26 minutter inden en ambulance kom, og at hun var bekymret for, om Cason ville overleve. Hans skader “var meget alvorlige”.
Sandt mirakel
Cason Feuser var på operationsstuen i tre en halv time. I alt er hans sår blevet sat sammen med 200 hæfteklammer. Ifølge lægerne er dét, at han overlevede, et sandt mirakel.
“Han blev bare ved med at sige, at det var et mirakel,” fortæller Casons mor om lægen, der gav dem “play-by-play” opdateringer.
I dag er han “på mirakuløs vis” i fuld bedring.
Det er endnu uvist, om pumaen er blevet aflivet.
