Nyheder24.dk
Forside Nyheder Højgravid kvinde med veer fik chokerende besked i hospitalsdøren

Højgravid kvinde med veer fik chokerende besked i hospitalsdøren

Højgravid kvinde med veer fik chokerende besked i hospitalsdøren
Foto: Shutterstock

Regionshospitalet Gødstrups pressede personale måtte afvise den næsten fødende kvinde og pårørende.

Lige nu læser andre

Kvinden med veer og familien fra Lemvig måtte derfor køre afsted igen, men få timer efter ender kvinden med at føde på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Gødstrup.

Sådan fortæller Edith Ladegaard, som er kvindens veninde til TV 2.

Edith Ladegaard kørte også selv de 70 kilometer fra Lemvig til hospitalet tæt på Herning.

– Jeg ankom lidt senere og fik at vide, vi var nødt til at køre hjem, da der kunne gå mange timer inden fødslen kunne gå i gang, beretter veninden Edith Ladegaard.

Parret og Edith Ladegaard prøvede desperat at overtale det pressede personale til at finde en sygeseng frem til den næsten fødende kvinde.

Det var dog til ingen verdens nytte, forsikrede det travle personale.

Efter turen tilbage til Lemvig, nåede parret og Edith Ladegaard kun at være hjemme i små to timer, inden de igen besluttede at køre retur til Gødstrup grundet den forestående fødsel.

– Vi nåede at holde foran sygehuset og så kunne jeg godt se, at det virkelig var opover, siger Edith Ladegaard, hvis bil måtte agere fødselstue foran hovedindgangen ved hospitalet.

Edith Ladegaard understreger, at patientstøtterne på hospitalet var yderst hurtige til at hjælpe, da hun løb ind på hospitalet for at få hjælp.

– Men det er ikke en særlig rar oplevelse at sidde i en bil og føde sit barn, siger hun.

Hun tilføjer om situationen:

– Afvisningen var ubehagelig, men man behøver ikke et fint sted, forklarer hun.

Heldigvis blev de alle taget godt imod af hospitalspersonalet efter fødslen.

Denne og lignende historier tegner i højere grad i virkeligt billede af et presset sygevæsen.

– Hospitalerne bliver nødt til – inden for deres budgetter – at løse de udfordringer, de har. Men situationen i Gødstrup er helt særlig, fordi de også er flyttet ind i et nyt hospital og har særligt store udfordringer med rekruttering og fastholdelse i den her periode, lød det i den forbindelse fra regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S).

28. november vedtog et flertal af regionsrådet i Region Midtjylland at støtte regionshospitalet med et engangstilskud på 25 millioner kroner til det nyåbnede hospital.

Læs også

Ads by MGDK