Særligt i Storbritannien er tendensen stigende, som kan voldsom tynd mave.
Lige nu læser andre
En ny undersøgelse fra Den britiske fødevaremyndighed FDA – Food Standard Agency viser, at der har udbredt sig en ny måde at spare på.
Problemet er bare, at spareadfærden er forbundet med sundhedsfare.
18 procent af de adspurgte i undersøgelsen har slukket for deres fyldte køleskab eller fryser for at spare på strømmen, skriver BT.
Minimum en gang om måneden har 32 procent af deltagerne i undersøgelsen spist fødevarer, der har overskredet udløbsdatoen.
Læs også
Desuden har 30 procent reduceret måltidsstørrelsen eller decideret skåret hele måltider ud af deres daglige madindtag.
Disse resultater har fået den britiske myndighed til at advare om risikoen ved denne nye og stigende adfærd.
»Vi ved, at mange mennesker er bekymrede over, om de har råd til fødevarer for øjeblikket, og vores dokumentation viser, at folk finder besparelser, hvor de kan.«
»Men det er ikke en god idé at slukke for køleskabet eller at spise mad over udløbsdatoen, fordi begge dele kan føre til en højere risiko for, at du bliver syg af madforgiftning,« siger Emily Mielspå vegne af FDA.
Også herhjemme har Fødevarestyrelsen tidligere været ude og advare om, at man ikke bør slukke for køleskabet, fordi man vil spare på strømmen.
Tidligere da flere børn i Storbritannien havde fået madforgiftning, udløste det en advarsel herhjemme fra Fødevarestyrelsen om, at man ikke bør spare på strømmen til køleskabet og fryseren.
»Vores mikrobiologer ved, hvor og hvordan bakterier trives, og hvorfor forbrugere og restauranter bør have maksimalt fem grader i køleskabet, hvor man har letfordærvelige varer som kød, mælk og pålæg,« lød det ifølge Fødevarestyrelsen.
Hvis fødevarerne er i et køleskab med en temperatur mellem nul og fem grader, standser det de fleste bakteriers vækst.
Har man derimod slukket for køleskabet kan madens temperatur komme op i et niveau, der betegnes som ‘farezonen’.
Her vokser bakterierne hurtigst, hvilket kan resultere i madforgiftning.
Madforgiftningssymptomer kan eksempelvis være ondt i maven, kvalme, opkast, feber og/eller diarré.