Fastfoodkæden Burger King vil fremover droppe plastiklåge.
Lige nu læser andre
Fastfoodkæden Burger King vil fremover ikke udlevere plastiklåge med til en række drikkevarer i Storbritannien.
Det har virksomheden meddelt ifølge Manchester Evening News.
Det nye initiativ gælder for alle deres britiske restauranter, og det er en del af fastfoodkædens plan om at fjerne al engangsplastik inden for de kommende tre år. Det betyder, at de personer, der bestiller kolde drikkevarer, ikke længere får låg på deres kop.
Læs også
Ifølge fastfoodkæden vil initiativet spare dem for omkring 17 millioner plastiklåg og over 30.000 kg plastik hvert år.
Når man bestiller en sodavand eller en anden drik på Burger King UK-restauranter, følger plastiklåg ikke længere med. Det er dog muligt at spørge om at få et låg med, hvis man ønsker det.
Disse drikkevarer har ikke længere låg på
-
Coca Cola®
-
Diet Coke®
-
Cola Zero®
-
Sprite Zero®
-
Fanta®
-
Sprite
-
DR Pepper
-
Freestyle drinks
-
Frosne drikkevarer
-
Milkshakes
Dermed vil der stadig være låg på alle varme drikke, samt take-away- og leveringsordrer på grund af sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, skriver mediet.
Og det er ikke første gang, at Burger King tager et skridt imod 2025-målet om at fjerne engangsplastik helt.
Tilbage i 2019 droppede de også plastiklegetøj i børnemenuer. Samtidig indledte kæden en ordning, hvor kunder kan levere sine gamle stykker plastiklegetøj tilbage for at sikre, at det bliver genbrugt på forsvarlig vis.