Nyheder24.dk
Forside Udland Uberettiget afskedigelse: Supermarked skal betale 300.000 kroner til alkoholisk medarbejder

Uberettiget afskedigelse: Supermarked skal betale 300.000 kroner til alkoholisk medarbejder

Uberettiget afskedigelse: Supermarked skal betale 300.000 kroner til alkoholisk medarbejder
Foto: Shutterstock

Supermarkedet er blevet idømt at skulle betale næsten 300.000 kroner til en tidligere ansat, der blev fyret som følge af sin alkoholisme.

Lige nu læser andre

Eamon Murphy arbejdede som butikschef i Connollys SuperValu i Co Carlow, Irland, da han blev fyret i januar 2021 for det, som butiksejerne beskrev som et “uoverskueligt” tillidsbrud.

Problemerne, som følge af Murphys store forbrug af alkohol, kulminerede ifølge Workplace Relations i en alvorlig hændelse den 21. december 2019.

Murphy blev sendt til undersøgelse hos virksomhedens læge. Her blev han erklæret “uarbejdsdygtig” frem til januar 2020.

Murphy viste sig at være yderst angerfuld og indvilligede i at deltage i AA-møder med et løfte om, at de ikke skulle døje med ham igen.

Men i oktober samme år rejste Tom Connolly og hans familie væk i en weekend og overlod ansvaret for butikken til Murphy.

Læs også

“Det var den weekend, hvor klageren efter eget udsagn valgte at medbringe en betydelig mængde alkohol i butikken og fortsatte med at indtage det, indtil han blev komatøs,” læser dokumenterne, hvorefter det fremgår:

“Som butikschef med alle de ansvarsområder, der er forbundet hermed, var dette for enhver rimelig observatør et katastrofalt tillidsbrud, der ville gøre ethvert fremtidigt ansættelsesforhold meget vanskeligt, hvis ikke umuligt.”

Helen Barry fra SimplifyHR, som optrådte på vegne af butikkens ejere, fortalte i retten, at Murphy måtte blive kørt hjem af andre medarbejdere den aften.

Foto: Google Maps

Supermarkedsarbejderen blev straks suspenderet, men han modtog fortsat støttet økonomisk af virksomheden, mens han deltog i et behandlingsprogram.

Murphy sagde, at han efter sit vellykkede ophold var en forandret mand.

Læs også

Men alligevel, efter en disciplinærsamtale med sine overordnede, blev han fyret og tabte senere en appel, hvor han bad chefen om “en ny chance i et hvilken som helst omfang, det kunne være muligt”.

Connolly forklarede hertil, at “afskedigelse var den eneste og mest beklagelige mulighed”, samt at “enhver anden arbejdsgiver ville have gjort det samme.”

Murphy landede et nyt arbejde i juni 2021. Men her modtog han “blot” 208.400 kroner om året, hvilket var et betydeligt lønfald i forhold til hans SuperValu-løn på 521.000 kroner, hvor han samtidig kunne få en bonus på 70.000 kroner.

Dommeren i sagen, Michael McEntee, anderkendte begge sider af argumentet, men fastslog til sidst, at “alkoholisme var et accepteret handicap” og var derfor enig i argumentet om, at afskedigelsen var uberettiget.

I henhold til loven om ligestilling på beskæftigelsesområdet er der tale om forskelsbehandling, når en ansat behandles “mindre gunstigt end en anden ansat”, som ikke har samme eller et andet handicap.

Læs også

Under hensyntagen til alle materialer og vidneudsagn beordrede McEntee, at Murphy nu skal have udbetalt 295.895 kroner, hvilket han sagde “virker passende” i “denne særlige sag”.

Ads by MGDK