Egentlig skulle det officielle valgresultat have været offentliggjort onsdag. Sådan blev det ikke – og nu er det udskudt igen.
Lige nu læser andre
Havde du håbet, at det officielle valgresultat ville blive offentliggjort torsdag aften, bliver du skuffet.
Danmarks Statistik har nemlig offentliggjort en ny pressemeddelelse. I denne oplyser de, at resultat ikke vil blive offentliggjort torsdag.
Læs også
Derimod er de først klar med det officielle resultat efter folketingsvalget fredag klokken 12.00. Det kræver dog, at det hele går efter planen.
Resultat var oprindeligt planlagt til at blive offentliggjort onsdag. Det blev dog meddelt af Danmarks Statistik, at det ikke ville blive aktuelt.
Dette blev meddelt i en pressemeddelelse, som Danmarks Statistik udsendte onsdag. Heri fremgik det, at offentliggørelsen af resultatet var blevet udskudt, da der var behov for at foretage en ‘ekstra kvalitetskontrol’.
Danmarks Statistik meddelte, at der man ville ‘gennemføre en ekstra kvalitetskontrol af stemmetallene fra fintællingen og mandatfordelingen inden offentliggørelse’.
Torsdag har de meldt ud, at de forventer at kunne melde officielt ud om mandatfordelingen senest fredag den 4. november kl. 12.
“Vi forventer at kunne melde fordeling af kredsmandater, tillægsmandater, valgte kandidater og stedfortræderrækkefølge ud inden for den kommende uge,” skriver Danmarks Statistik, og understreger, at resultatet sandsynligvis vil offentliggøres kl. 12.
I pressemeddelelsen kommer de også ind på, hvad der er årsagen til, at der har været behov for at føre yderligere kontrol med stemmerne fra folketingsvalget.
“Forsinkelsen skyldes som tidligere oplyst, at valgresultatet ved dette folketingsvalg har ligget meget tæt, og at stemmeafgivelsen har aktiveret en særlig fordelingsregel i folketingsvalglovens § 77, stk. 4. Denne regel tager sigte på en situation, der ikke er forekommet siden 1947,” lyder det.
Som følge af dette, har det tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt med valgsystemets beregninger, som Danmarks Statistik har været nødt til at supplere med ‘en særlig grundig kvalitetssikring’.
“Danmarks Statistik er derfor nødt til at supplere valgsystemets beregninger med en særlig grundig kvalitetssikring, som tager ekstra tid,” oplyser Danmarks Statistik.