Nyheder24.dk
Forside Udland Kvinde begravede sin hund i haven: Så fik hun et...

Kvinde begravede sin hund i haven: Så fik hun et overraskende opkald

Kvinde begravede sin hund i haven: Så fik hun et overraskende opkald
Foto: Privat

En sørgende familie fik en meget opløftende og overraskende nyhed efter at have begravet deres hund.

Lige nu læser andre

Codie Hutton, der kommer fra den engelske by Suffolk, fortæller, at hun den 5. november var ude at køre en tur med hunden Maisie.

Undervejs holdt Codie ind for at lade Maisie tisse af. Men da hunden sprang ud a bilen, blev noget fyrværkeri affyret i nærheden, hvilken fik Maisie til at løbe væk.

“Hun stak bare af. Direkte ud af bilen,” fortæller Codie Hutton til avisen East Anglian Times.

Læs også

Codie kontaktede sin far, som med det samme hjalp med at lede efter hunden.

I den forbindelse valgte de at overnatte ved marken, hvor Maisie sidst var blevet set – men hunden var ikke til at finde.

Og nogle få dage senere modtog Codie det opkald, hun havde frygtet allermest: Et lig af en hund, som tilsyneladende var blevet kørt over, var blevet fundet.

Hun blev bedt om at identificere liget, og da hun lagde øjnene på det lille væsen, var hun ikke i tvivl om, at det var hendes Maisie.

Begravet i haven

Hunden blev taget med hjem og begravet i familiens have sammen med et billede, der viser Maisie og Codies treårige søn, Taylen, der leger sammen.

“Vi kunne ikke finde hendes chip, men vi accepterede og slog fred med hendes død. Jeg sagde til Taylen, at hun var en stjerne på hundehimlen nu. Det var frygteligt,” siger hun.

To dage senere modtog hun så endnu et opkald – denne gang et mere opløftende et af slagsen.

Opkaldet førte nemlig til, at hun fandt den rigtige – og meget levende – Maisie, som et par havde fundet nær en skole i byen.

“Jeg troede, hun var væk. Jeg troede aldrig, jeg skulle se hende igen. Jeg kunne slet ikke tro, at det var min Maisie,” fortæller hun.

Det er endnu uklart, hvad Codie nu har begravet i sin baghave. Dyrlægen gætter dog på, at der kunne være tale om en ræv.

Læs også

Ads by MGDK