Nyheder24.dk
Forside Nyheder Restauranter indfører nye regler: Nu kan du få gult kort,...

Restauranter indfører nye regler: Nu kan du få gult kort, når du er ude at spise

Restauranter indfører nye regler: Nu kan du få gult kort, når du er ude at spise
Foto: Shutterstock.com

Tiltaget er indført for at sikre personalets tryghed.

Lige nu læser andre

Mange har nok prøvet, at de ved bestilling af et bord på en restaurant har oplevet, at de skal acceptere en særlig tidsramme til deres spisning.

Det er dog ikke det eneste, der kan være retningslinjer for, når du bestiller bord ved en restaurant i København.

For flere københavnske restauranter er nu begyndt at opkræve en tilkendegivelse fra gæsterne om, at de vil opføre sig ordentligt.

Det gør de for at sikre trygheden for deres medarbejdere, der kan opleve grænseoverskridende adfærd fra gæsternes side.

Det skriver Avisen Danmark.

Madklubben, der driver 40 restauranter i Danmark, heraf 30 i København, er en af de kæder, der har implementeret denne politik. Anna Broe Alkær, HR-ansvarlig hos Madklubben, forklarer, at beslutningen blev taget ved årsskiftet for at sikre, at gæsterne respekterer både ansatte og andre besøgende.

Kunder kan modtage gult kort

For at understrege deres politik har Madklubben også indført et system med gule kort, der kan uddeles til gæster, som ikke opfører sig ordentligt. “Vi har gule kort. Et fysisk kort som kan gives til gæster, der lige skal have en reminder om, hvordan man skal opføre sig på en restaurant,” fortæller Alkær.

Anna Broe Alkær påpeger, at det ikke kun er berusede gæster, der kan udvise uhensigtsmæssig adfærd. Nogle gange er det dynamikken mellem gæst og tjener, der kan overskride grænserne. “Alle er lige, og det skal være en god oplevelse at gå på restaurant – ligesom det skal være trygt at gå på arbejde,” siger hun og tilføjer, at tryghedspolitikken er et klart signal om, at trivsel er en prioritet for virksomheden.

En nylig trivselsundersøgelse fra Madklubben viste, at 16 procent af de ansatte havde oplevet krænkende adfærd fra gæster, og det er ikke noget, kæden finder acceptabelt.

Læs også

Ads by MGDK