Det er Normals skyld, lyder det.
Lige nu læser andre
Nordmændene har ligesom danskerne oplevet en bemærkelsesværdig stigning i smørpriserne over det seneste år.
Hos dagligvarekæderne Kiwi, Rema og Extra er priserne på ‘det hvide guld’ steget med 20 procent, hvilket har skabt stor debat blandt både eksperter og på sociale medier.
Ledere i dagligvarebranchen peger sågar på, at det er Normal-kædens skyld.
Sådan skriver Ha-halden.no.
Læs også
Reaktioner
En leder inden for dagligvarebranchen peger på, at hård konkurrence fra detailkæden Normal har gjort det nødvendigt at hæve priserne på smør.
Ifølge denne leder – som ikke er nævnt med navn – har prisen på smør været kunstigt lav i en længere periode, hvilket der nu rettes op på.
Den forklaring har dog mødt hård kritik.
Anders Nordstad, der er en populær blogger og økonom med næsten 50.000 følgere på sociale medier, udfordrer køber den nemlig ikke.
Han finder det besynderligt, at høj konkurrence skulle lede til prisstigninger, snarere end det modsatte.
“Og nu har alle sat priserne kraftigt op på grund af den samme høje konkurrence? Er det sådan, vi skal forstå det?”, spørger han retorisk.
Peger på Normal og Tine
Bendik Solum Whist, der er dagligvaredirektør i Virke, påpeger at den høje konkurrence er reel, og at prisstigningen på smør er et resultat af ændrede marginer på andre produkter som shampoo og sæbe, hvor Normal har presset priserne ned.
“Det handler nok mere om, at smør er ved at blive prissat ‘mere korrekt’ i forhold til den pris, dagligvarekæderne skal betale Tine (mejerismør, red.) for smørret,” forklarer han.
Han påpeger derefter, at konkurrencen på mejerimarkedet er svag, idet Tine dominerer med en markedsandel på op til 96 procent på smør.