De danske landmænd byder i den grad vaccinen velkommen.
Lige nu læser andre
Mandag markerede starten på en massiv udrulning af vaccinen mod bluetongue-virussen i Danmark, og fåreavlere landet over har ikke været sene til at gribe chancen for at beskytte deres dyr.
Allerede inden for de første 48 timer blev der bestilt imponerende 26.400 doser.
Det skriver Ekstra Bladet.
Læs også
Med 5.000 doser allerede sendt ud mandag morgen, har Statens Serum Institut måtte sætte alle sejl til for at håndtere den store efterspørgsel.
Kommunikationskonsulent Tine Løvschall-Wedel beskriver i en mail til Ekstra Bladet, hvordan bestillingerne strømmer ind og at personalet behandler bestillingerne løbende, så vaccinerne når ud til de mange fåreavlere, der i månedsvis har ventet på netop denne mulighed.
Hos Dansk Fåreavl er formand Bente Østergård ikke overrasket over den enorme interesse. Allerede i juli var mange fåreavlere nemlig klar til at få deres dyr vaccineret, velvidende at bluetongue-virussen kan være en alvorlig trussel.
Bente Østergård påpeger, at sygdommen, der tidligere har været en sjælden gæst i Danmark, sandsynligvis vil blive en mere hyppig udfordring i fremtiden.
“Smitten er her, og den kan vi ikke undgå. Men hvis man vaccinerer sine dyr bliver de fleste af dem ikke syge og andre får blot et mildt forløb,” siger Bente Østergård.
Statens Serum Institut har meddelt, at yderligere 100.000 doser vil blive sendt ud i løbet af denne uge.