Nyheder24.dk
Forside Livsstil Så skete det: Dansk streamingplatform lukker

Så skete det: Dansk streamingplatform lukker

Så skete det: Dansk streamingplatform lukker
Foto: Shutterstock

Nu kan du ikke længere se det.

Lige nu læser andre

Danskhåndbold.tv var en streamingplatformen dedikeret til håndboldkampe.

Den lukker ned, efter at Dansk Håndbolds bestyrelse har besluttet ikke at forlænge prøveordningen for streaming af ungdomshåndbold.

Platformens afsked blev annonceret i et følelsesladet opslag på Instagram, hvor der blev udtrykt skuffelse over bestyrelsens beslutning.

Det oplyser Ekstra Bladet.

Læs også

“Det er med blødende hjerte og en knude i maven, at vi desværre må fortælle jer, at danskhåndbold.tv lukker for nu,” skrev platformen og tilføjede, at beslutningen kom som en stor overraskelse for dem.

Dansk Håndbold har evalueret prøveperioden for streaming af ungdomskampe, der fandt sted i foråret, og har besluttet ikke at tillade kommerciel streaming af disse kampe fremover. Næstformanden for Dansk Håndbolds breddeudvalg, Betina Lyng Bjerre, udtalte, at beslutningen blev truffet på baggrund af en rapport, der fokuserede på potentielle konsekvenser for de unge spillere.

Ifølge Lyng Bjerre handler beslutningen om at beskytte de unge fra det pres, der kan opstå, når deres præstationer bliver offentliggjort.

“Video og film af børn og unge i idræt kan være godt til læring, men når det kommer ud og ligge på en offentlig platform, vil det for nogle flytte fokus over på præstationen og selve vurderingen,” forklarede hun.

Selvom beslutningen har skabt skuffelse blandt platformens brugere og dem bag danskhåndbold.tv, står bestyrelsen fast på, at streaming kan have negative effekter på de unge spilleres trivsel og oplevelse af sporten.

For nu er det altså slut med at følge ungdomshåndboldkampe via streamingtjenesten.

Læs også

Ads by MGDK