Nyheder24.dk
Forside Nyheder Aalborg Universitet tager det fulde ansvar efter skandaleshow: 12-årig fik...

Aalborg Universitet tager det fulde ansvar efter skandaleshow: 12-årig fik 46 sting

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Politiet meldte i første omgang ud, at der var tale om “letterede” skader. Formuleringen synes nu at være meget løs.

Lige nu læser andre

Tidligere i denne måned stod Aalborg Universet i centrum af en chokerende hændelse.

På Tønder Bibliotek endte deres kemishow med at udløse en eksplosion, som Syd- og Sønderjyllands Politi kunne bekræfte sårede fire mennesker, herunder tre børn.

Politiet meddelte i selv samme forbindelse, at et af de børn, som var blevet ramt af glasskår fra en eksploderet flaske, var kommet “lettere” til skade.

Ifølge JydskeVestkysten har Syd- og Sønderjyllands Politi været lidt for løs med formuleringen.

Læs også

I en kommentar på Facebook skriver den 12-åriges far, at hans søn endte på hospitalet og blev syet med intet mindre end 46 sting i overarmen, efter kemishowet gik helt galt. 

Faren ønsker ifølge avisen at være anonym af hensyn til sin søn, men skriver videre i en kommentar, at han nu vil kræve erstatning i sagen.

JydskeVestkysten har derfor haft fat i Syd- og Sønderjyllands Politi for at finde ud af, hvorfor de meldte ud, at der var tale om “lettere” skader, når skaden altså var mere omfattende.

Vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær siger til mediet, at de indledende meldinger gik på, at flere børn havde fået overfladiske skader, mens den studerende, der udførte forsøget, var kommet slemt til skade.

“Vi har ingen interesse i at ‘dysse’ noget ned eller gøre tingene mindre alvorlige, end de reelt er. Vi udtaler os så faktuelt og objektivt som muligt på et skadested. Det sker i en situation, hvor tingene kan udvikle sig,” siger vicepolitiinspektøren til JydskeVestkysten.

Universitetet meldte hurtigt ud efter hændelsen for at tage det fulde ansvar.

Ifølge Ekstra Bladet fandt eksplosionen sted under et såkaldt ‘ånden i flasken’-eskperiment, hvor en kemisk blanding – normalt – udvikler sig til en stor røgsky. 

Institutleder Kim Lambertsen Larsen har forklaret til Ingeniøren, at eksplosionen skete, fordi der blev brugt et skruelåg i stedet for en korkprop. Det betød, at glasflasken sprang og sendte glasskår afsted som granatsplinter.

Aalborg Universitet har valgt at aflyse de kommende kemishows, mens den skadelige hændelse undersøges nærmere.

Læs også

Ads by MGDK