Nyheder24.dk
Forside Biler Skiftede elbilen ud med en luksuriøs benzinbil – og sparede...

Skiftede elbilen ud med en luksuriøs benzinbil – og sparede penge

Skiftede elbilen ud med en luksuriøs benzinbil – og sparede penge
Foto: Wikimedia Commons

Elbilerne er blevet hverdag på vejene, men det er ikke alle der er overbeviste.

Lige nu læser andre

Danskerne har for alvor taget elbilerne til sig.

Mere end hver anden nye solgte bil er nu en elbil, og antallet af rent elektriske biler runder om lidt 300.000.

Sådan har det også været i nabolandet Sverige, men på kort tid er salget gået fra himmelflugt til en markant nedgang, efter at skattefordelene for elbiler blev fjernet.

Læs også

Det skriver TV 2 Norge.

Tidligere kunne bilkøbere få op til 70.000 svenske kroner (omtrent 46.000 kroner, red.) i refusion ved køb af elbiler, men efter afskaffelsen af disse incitamenter har salget oplevet et drastisk fald på 21 procent i 2024.

Det har ændret markedets dynamik og skabt en tendens, hvor nogle svenske bilejere skifter elbilen ud til fordel for benzin- og dieselbiler.

Og det er der god grund til.

Alrik Söderlind, en fremtrædende svensk biljournalist, er et eksempel på denne udvikling.

Han har valgt at skifte sin elbil ud med en ældre, brugt luksusbil med en V8-motor. Biljournalisten fortæller, at det, trods det høje brændstofforbrug på 1,27 liter pr. mil, faktisk har vist sig at være billigere at køre i hans 16 år gamle Lexus LS 460 end i en moderne elbil.

“Jeg har regnet på det og tager man alle faktorer i betragtning – dæk, forsikring, værditab, service og forbrug – er udgiften 57 kroner per mil for min Lexus, mens en brugt Tesla Model 3 koster 90 kroner per mil,” siger han.

Ifølge Alrik Söderlind er det primært elbilernes høje værditab og dyre forsikringer, der gør, at de samlet set er dyrere at eje. Desuden har benzinpriserne i Sverige været stabile og lave, hvilket yderligere styrker økonomien i at køre benzinbil.

Han fremhæver dog, at risikoen for store værkstedsregninger med en gammel luksusbil er til stede, men indtil videre har hans valg været en økonomisk gevinst.

Den svenske udvikling rejser spørgsmål om fremtiden for elbiler i Sverige og andre lande, som for eksempel Danmark, hvor elbiler stadig dominerer markedet.

Økonomien ser ud til at spille en afgørende rolle for, hvordan bilkøbere træffer deres valg, og det kan få betydning for elbilernes langsigtede succes.

Hvis du vil se og høre den svenske biljournalists tanker om bilsituationen, så kan du se videoen herunder.

Læs også

Ads by MGDK