Nyheder24.dk
Forside Penge Mænd med ny pinlig Danmarksrekord

Mænd med ny pinlig Danmarksrekord

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock

Det sker dobbelt så meget for mænd, som for kvinder

Lige nu læser andre

900.000 danskere skylder tilsammen 129 milliarder kroner til det offentlige.

Ifølge en ny opgørelse fra Gældsstyrelsen er det især mænd og borgere fra Region Sjælland, der fylder i statistikken.

Det skriver TV2 Nyheder.

Store forskelle mellem mænd og kvinder

Mænd står for 62 procent af den samlede gæld og skylder i gennemsnit mere end dobbelt så meget som kvinder.

Læs også

Hvor mændenes gæld ofte består af opkrævningsgebyrer og vægtafgift, drejer kvindernes gæld sig primært om ejendomsbidrag og biblioteksafgifter.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank, er ikke overrasket over, at mænd fylder mest:

Det er samtidig “langt ude”, at flere ikke betaler vægtafgift, mener hun.

“Det er i virkeligheden ærgerligt, at man fylder i gældsstatistikken for småpenge. Det skal der være råd til at betale” siger hun og opfordrer til at få betalt småbeløb, inden de udvikler sig til større problemer.

Geografien spiller også en rolle. Borgere i Region Sjælland skylder mest til det offentlige, mens Region Syddanmark har den laveste andel af gældsramte borgere.

Kristian Ryom, underdirektør i Gældsstyrelsen, understreger, hvor vigtigt det er at betale sin gæld.

Hun opfordrer til, at man får betalt det, man skylder – og allerhelst inden gælden bliver sendt til dem.

Flere søger hjælp til gældsproblemer

Forbrugerrådet Tænk har oplevet en stigning i henvendelser om gæld på 20 procent i 2024.

Mange søger hjælp, fordi de er berørt af lønindeholdelse, hvor Gældsstyrelsen kan trække op til 60 procent af en borgers nettoindkomst.

Signe Gammeltoft, projektchef hos Forbrugerrådet Tænk, påpeger, at rådgivning ofte giver både økonomisk og mental lettelse:

“Nogle får også sindsro. Det er enormt stressende at have økonomiske problemer. Alle kommer ud med en plan for, hvad de skal gøre.”

Effektive inddrivelsesmetoder

Lønindeholdelse har vist sig at være et effektivt redskab for Gældsstyrelsen, der sidste år inddrev rekordhøje 14,7 milliarder kroner.

Styrelsen fortsætter arbejdet med at nedbringe danskernes gæld, men peger på, at forebyggelse og tidlig handling fra borgernes side kan gøre en stor forskel.

Har man svært ved at overskue sin økonomi, anbefaler eksperter at søge hjælp hos en gældsrådgiver, som blandt andet kan kontaktes gennem Forbrugerrådet Tænk.

Læs også

Ads by MGDK