Nyheder24.dk
Forside Penge I dag er sidste chance for at undgå skattesmæk

I dag er sidste chance for at undgå skattesmæk

I dag er sidste chance for at undgå skattesmæk
Foto: Shutterstock

Mange glemmer det: Få styr på din skat, før året slutter

Lige nu læser andre

I aften skåler vi nytåret ind, men inden champagnen poppes, er der en vigtig ting, du måske bør kigge på: din forskudsopgørelse. 

Det kan være det sidste lille skridt, der sikrer, at du starter 2025 uden unødige økonomiske overraskelser.

Din forskudsopgørelse, som landede i november, er et estimat fra Skattestyrelsen over dine indtægter, fradrag og den skat, du skal betale. 

Hvis tallene ikke passer, risikerer du enten et skattesmæk eller en uventet udbetaling, når årsopgørelsen lander til foråret. 

Læs også

Og selvom begge scenarier kan være ubehagelige, er der faktisk penge at spare ved at få det rettet allerede nu.

Hvorfor inden nytår?

Fordelen ved at rette forskudsopgørelsen inden 1. januar er simpel: du kommer til at betale den korrekte skat fra årets første lønseddel. 

Desuden undgår du renter på en eventuel restskat, som allerede begynder at løbe fra januar. 

I 2024 lød renten på 5,5 procent for skyldige beløb fra januar til juli – en unødig udgift, hvis det kan undgås.

Det skriver Avisen Danmark

Hold særligt øje med fradragene

Mange fokuserer på deres indtægt, når de gennemgår forskudsopgørelsen, men eksperter peger på, at fejlen ofte ligger i fradragene. 

Hvis du for eksempel har omlagt lån eller betaler færre renteudgifter, kan det betyde, at dit rentefradrag er sat for højt. 

Det er en af de hyppigste årsager til restskat.

Interessen daler

Ifølge Skattestyrelsen er danskernes interesse for forskudsopgørelsen faldende. 

Antallet af logins til forskudsopgørelsen for 2025 ligger 328.000 lavere end sidste år. 

Det er ærgerligt, da et hurtigt tjek kan gøre en stor forskel for din økonomi.

Så før du tænder fyrværkeriet, så tag et kig på skat.dk og få styr på tallene. 

Det kan spare dig både tid og penge i det nye år.

Læs også

Ads by MGDK