Nyheder24.dk
Forside Nyheder Betalingsfejl i kommune: Borgere opfordres til at tjekke fakturaer

Betalingsfejl i kommune: Borgere opfordres til at tjekke fakturaer

Betalingsfejl i kommune: Borgere opfordres til at tjekke fakturaer
Foto: Shutterstock

Kommunen opfordrer nu: Gennemgå dine fakturaer nøje

Forældre til børn i daginstitutioner og fritidstilbud på Frederiksberg har i december måned oplevet en uventet fejl fra kommunens side.

Mange borgere blev opkrævet betaling for deres børns institutioner to gange.

Kommunen har udsendt en officiel meddelelse, hvor de kalder hændelsen “en beklagelig fejl.”

På deres hjemmeside skriver de:

“Fejlen har medført, at fakturaerne for december måned er blevet sendt to gange i stedet for én gang.”

Ifølge kommunen bør man ikke betale den ekstra faktura, men hvis man allerede har gjort det, lover de at tilbagebetale beløbet. Sådan skriver Ekstra Bladet.

Detaljer om præcis, hvordan tilbagebetalingen vil foregå, er endnu ikke offentliggjort.

Rod i systemet

Frederiksberg Kommune har endnu ikke kunne forklare, hvad der præcis forårsagede fejlen.

Fejlen rammer betalinger for daginstitutioner, SFO’er, klubber og ungdomsklubber og har efterladt mange forældre frustrerede.

Kommunens opfordring er dog klar: Gennemgå dine fakturaer nøje, og kontakt kommunen, hvis der er spørgsmål til dobbeltbetaling.

Denne fejl skaber naturligt nok en del irritation blandt forældre, der allerede oplever høje udgifter i december måned.

Kommunen arbejder på at rette op på fejlen og sikre, at den ikke gentager sig i fremtiden.

Ads by MGDK