Nyheder24.dk
Forside Nyheder Vibeke tjekkede sin e-Boks hver dag: Ventede i halvandet år...

Vibeke tjekkede sin e-Boks hver dag: Ventede i halvandet år på vigtig pensionsbesked

Vibeke tjekkede sin e-Boks hver dag: Ventede i halvandet år på vigtig pensionsbesked
Foto: Privat

“Vi behandler sagerne så hurtigt som muligt.”

Der lander mange forskellige ting i e-Boks.

Det kan være alt fra vigtige beskeder fra Gældsstyrelsen til afgørelser fra kommunen, og netop derfor holder mange danskere skarpt øje med deres digitale postkasse.

Det er ofte her, store livsforandrende beskeder lander, og netop derfor kan ventetiden på svar føles uendelig lang.

For 64-årige Vibeke Nielsen blev tålmodigheden sat på prøve, da hun fik lov at vente i halvandet år.

Sådan skriver TV 2.

Sagen er den, at hun havde søgt seniorpension, men oplevede et system, der trak sagen i langdrag.

Til sidst fik hun sin ret, men den lange sagsbehandling har efterladt hende med et centralt spørgsmål om, hvorfor det tog så længe.

Hver dag tjekkede Vibeke Nielsen sin e-Boks i håbet om en afklaring.

Ville Ankestyrelsen godkende hendes ansøgning? Skulle hun igennem endnu en jobprøvning? Ville hun få den seniorpension, hun mente at have ret til?

Gang på gang mødte hun den samme besked:

Der vil desværre gå længere tid, end vi tidligere har oplyst. Vi behandler sagerne så hurtigt som muligt.”

Lang ventetid

Efter at have arbejdet som syerske og møbelpolstrer i årtier var hendes krop slidt op.

Vibeke blev fyret i april 2023, og i maj søgte hun seniorpension. Først i oktober 2024 – halvandet år senere – kom den endelige afgørelse.

Seniorpensionsenheden gav først afslag. Sagen blev sendt videre til Ankestyrelsen, hvor den lå i næsten et år.

Da afgørelsen endelig faldt, fik Vibeke Nielsen medhold og blev tilkendt pension med tilbagevirkende kraft.

Den lange sagsbehandlingstid for seniorpension har fået flere politikere til at kræve handling.

For Vibeke Nielsen er skaden sket. Hun fik sin pension, men føler stadig, at systemet svigtede hende.

Ads by MGDK