Den danske fabrik leverer i forvejen populært produkt til Rema 1000
Lige nu læser andre
Rema 1000 har taget et markant skridt mod lokal produktion ved at flytte produktionen af deres populære vådservietter til Danmark. Fremover vil produktionen foregå hos Abena i Aabenraa, hvilket betyder en markant reduktion i transportafstand og CO2-aftryk.
Det bekræfter Rema 1000’s kommunikationschef, Jonas Schrøder, i et opslag på LinkedIn.
“Nu gider vi ikke det Kina-halløj mere med en af vores største sællerter – vådservietter,” skriver han og fortsætter:
Læs også
“Så nu har vi flyttet produktionen til Aabenraa i stedet for at drøne dem halvvejs rundt om jorden, inden de lander i butikkerne.”
Samarbejdet med Abena, der allerede producerer Rema 1000’s bleer, er et led i dagligvarekædens strategi om at satse mere på lokalt producerede varer. Med den nye aftale bliver en større del af virksomhedens produkter fremstillet i Danmark, hvilket både gavner miljøet og skaber lokale arbejdspladser.
I kommentarsporet forsikrer Jonas Schrøder om at prisniveauet forbliver det samme og at de ikke er afvisende overfor at flere af deres produkter kan undergå samme forandring i fremtiden.
Du kan finde de danskproducerede vådservietter i Rema 1000 allerede nu