Er dommedag nær? Her er nogle af de største dommedagsteorier

Atomkrig er et emne, der omhandler anvendelsen af atomvåben i militære konflikter og de derved forbundne trusler mod global sikkerhed.

Emnet rejser fundamentale spørgsmål om magtbalancen og risikoen for omfattende ødelæggelser.

Den teoretiske diskussion omfatter både de umiddelbare og langsigtede konsekvenser for miljø og samfund.

Diskussionen om atomkrig er dybt forankret i både teknologiske og etiske overvejelser.

Den rejser bekymringer om, hvordan moderne våbenteknologi kan udløse eskalerende konflikter.

Debatten fokuserer også på vigtigheden af diplomati og forebyggende strategier for at sikre en stabil fremtid for menneskeheden.

Bibelen præsenterer to forskellige fortællinger om verdens undergang.

I Første Mosebog beordrer Gud Noah til at bygge en ark, så han kan redde et par af hver art, inden en gigantisk oversvømmelse udsletter det meste af livet.

I kontrast hertil beskriver Åbenbaringen en episk kamp mellem det gode og det onde, der i sidste ende fører til verdens ende.

Samlet set tilbyder disse beretninger et symbolsk billede af en apokalyptisk fremtid.

Den tyske astrolog og matematiker Johannes Stöffler fremsatte en tidlig teori om verdens undergang.

Han mente, at en speciel planetarisk justering ville fremkalde en enorm oversvømmelse, som til sidst ville udslette Jorden.

Ifølge hans beregninger ville dette ske i år 1524.

Hans idéer er blevet dokumenteret og diskuteret i historiske kilder som Encyclopedia Britannica.

En teori omtalt af National Geographic forudsagde verdens undergang i 1666.

Teorien henviser til tallet “666”, som ifølge nogle repræsenterer dyrets tal nævnt i Åbenbaringen.

Mange så dette tal som et varsel om en nært forestående apokalypse.

Diskussionen om betydningen af “666” har siden affødt adskillige spekulationer om verdens ende.

I 1666 ramte en enorm brand London, hvilket mange teoretikere så som et tegn på verdens undergang.

BBC dækkede begivenheden indgående, og den blev opfattet som mere end blot en bybrand.

Flere mente, at den omfattende ødelæggelse var et forvarsel om en apokalyptisk fremtid.

Branden i London er derfor ofte nævnt i sammenhæng med apokalyptiske teorier.

I 1910 spredte frygt sig, da Halleys komet nærmede sig Jorden, ifølge The Guardian.

Mange var bange for, at kometens passage ville forurene planeten og medføre et massivt tab af menneskeliv.

Den apokalyptiske forestilling om, at en himmelsk begivenhed kunne udløse verdens ende, fik dermed fodfæste i den offentlige bevidsthed.

Kometens passage blev derfor set som et potentielt varsel om en global katastrofe.

I 1970’erne gjorde Hal Lindsey sig bemærket med sin bog Late Great Planet Earth, der populariserede en apokalyptisk teori.

Han forudsagde, at verdens undergang skulle indtræffe i 1988, en idé der også blev omtalt af magasinet Time.

Lindsey’s forudsigelser vækkede både fascination og debat. Hans arbejde bidrog til en bredere diskussion om apokalyptiske scenarier i moderne tid.

Nostradamus er kendt for sine profetier, og han forudsagde blandt andet fremkomsten af en terrorens konge i august 1999.

Denne forudsigelse vakte enorm opmærksomhed og førte til mange spekulationer.

Washington Post beskrev, hvordan detaljerne i hans profeti blev genstand for nøje undersøgelse.

Nostradamus’ visioner har længe været et omdiskuteret emne inden for apokalyptiske teorier.

Ved slutningen af det 20. århundrede opstod adskillige teorier om apokalypsen, herunder den berømte idé om “årtusind-fejlen”.

Teorien gik ud på, at en kodningsfejl i computersystemer ville få “00” fra år 2000 til at blive opfattet som 1900.

Denne fejl kunne potentielt skabe et enormt globalt kaos.

Time rapporterede, at frygten for en sådan katastrofe var udbredt i takt med årtusindeskiftet.

I 2011 forudsagde Harold Camping en specifik dato for verdens undergang, hvilket vakte stor medieopmærksomhed.

Hans påstand om en forestående apokalypse blev diskuteret bredt, men den endte i skuffelse.

Camping døde i 2013 uden at hans forudsigelse blev indfriet.

Denne episode blev senere rapporteret af New York Times og illustrerede farerne ved apokalyptiske forudsigelser.

I 2012 blev en teori om verdens undergang, baseret på den gamle mayaernes kalender, bredt diskuteret.

Ifølge BBC var teorien understøttet af globale begivenheder som storme og uro i Mellemøsten.

Nogle mente, at en fejlfortolkning af den mayanske kalender havde forudsagt apokalypsen til 2023.

Yderligere studier fra Latinamerika har foreslået, at verdens undergang kunne finde sted mellem den 21. juni og den 31. december, hvilket har skabt stor bekymring ved årets afslutning.

Den russiske mystiker Grigori Rasputin forudsagde ifølge en rapport fra Pravda, at en ødelæggende storm ville ramme Jorden i 2013.

Hans advarsel blev betragtet som et tegn på en forestående apokalypse.

Mange fandt hans profeti både fascinerende og skræmmende.

Rasputins forudsigelser har siden da været genstand for både historisk interesse og debat.

I 2016 forudsagde en kristen gruppe ved navn The End Times Prophecies en markant ændring af Jordens magnetiske poler.

Ifølge Telegraph blev denne ændring set som en potentiel årsag til menneskehedens uddøen.

Gruppen mente, at en sådan omvæltning ville udløse apokalyptiske konsekvenser.

Deres profetier har bidraget til en vedvarende debat om, hvorvidt en apokalypse er nært forestående.

Flere film har gennem årene portrætteret scenarier om verdens undergang med et væld af teorier og profetier.

Eksempler som Independence Day (1996) og The Day After Tomorrow (2004) blander videnskabelige teorier med fiktion.

Filmene har til formål at underholde, men de fremkalder også diskussioner om mulige apokalyptiske fremtider.

På den måde har populærkulturen bidraget til en bredere debat om verdens ende.

I et dystert scenarie eskalerer globale spændinger til fuld atomkrig, hvilket medfører øjeblikkelig ødelæggelse af byer og tab af millioner af liv.

Eksplosionerne udsletter infrastruktur og efterlader enorme mængder radioaktivt affald, der forurener miljøet i årtier.

Den tunge aske og røg i atmosfæren skaber en global “nuklear vinter” med faldende temperaturer og kollapsende landbrug.

Overlevende står over for en desperat kamp for at finde mad, ly og medicin i en verden, der er forvandlet til et øde, ufremkommeligt landskab.