Et utal af venlige og betænksomme tilkendegivelser er strømmet i Friis-familiens retning siden udmeldingen i fredags om datterens situation.
"På egne og familiens vegne vil jeg gerne sende en dybfølt tak til alle, der har tænkt på os. Både før, under og efter kampen i søndags i SønderjyskE, ingen nævnt, ingen glemt. Det varmer mere, end man måske aner," siger Jacob Friis.
"Den del er vi ufattelig taknemmelige for, ligesom vi allerede ved selvsyn har set, hvor dygtige og hårdtarbejdende personalet i det danske hospitalsvæsen er, og herudover vil jeg gerne sende en tanke til de mange familier, som desværre er i samme situation som vores."
"Når det er sagt, så er det vores ønske, at opmærksomheden i AaB nu rettes mod hverdagen," lyder det fra Jacob Friis i en pressemeddelelse.
Det er endnu uvist, hvornår Jacob Friis er tilbage på trænerbænken for AaB.