I løbet af natten til torsdag måtte 70 brandfolk hoppe i tøjet for at få en ild unnder kontrol, der var brudt ud på fabrikken Atlantic Saphhire. Men det medførte en lavtliggende røg nær Hvide Sande, hvorfor borgerne blev bedt om at lukke døre og vinduer.
Flere husstande måtte også evakueres i forbindelse med branden.
Nu er der udsendt endnu en advarsel fra politiet - for selvom branden er slukket, så er der stadig en fare.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
Du kan læse mere om branden herunder:
I forbindelse med en brand i en virksomhed på Langsand 34 i Hvide Sande i dag er der sket et udslip af det farlige stof jernklorid. Udslippet er sket på fjordsiden.
Personer, der har været i fjorden i området syd for Hvide Sande, skal derfor være opmærksom på eventuelle symptomer på kontakt med jernklorid.
Undlad at bade
Mere præcist vedrører advarslen personer, der torsdag den 16. september har været i vandet i Ringkøbing Fjord fra Langsand i Hvide Sande og ned til Karen Brands Vej, 1000 meter ud fra kysten og gælder frem til fredag den 17. september kl. 10.00.Personer i det berørte område skal undlade at bade i Ringkøbing Fjord og i øvrigt undgå kontakt med jernklorid, som kan genkendes ved, at vandet er rødt. Derudover skal fisk og andre havdyr, som måtte være fanget i det berørte område, destrueres.
Politiet oplyser desuden, at advarslen hurtigst muligt også blivber publiceret på tysk.