Som alle andre digitale enheder, så er også smartphones under en større og større trussel for at blive ramt af cyberangreb. Men hvilke typer af trusler er der typisk tale om? Og hvordan beskytter du dig imod dem?
Det fortæller Bitdefender i en pressemeddelelse.
Stalkerware
Er en del af den såkaldte spyware-familie, der er software, som bruges til at udspionere en bruger via deres telefon. Begrebet stalkerware så dagens lys, da hackere begyndte at bruge kommercielt spyware til at stalke deres partnere. I dag er det, som navnet antyder, en populær metode blandt stalkere. Men også arbejdsgivere er blevet set bruge softwaren til at holde øje med deres ansatte.
Stalkerware kan bruges til at følge dig i den fysiske verden, læse dine beskeder og hvad du skriver og endda tænde for kamera og mikrofon, så stalkeren kan følge med i, hvad du foretager dig. Stalkerware bliver typisk installeret på din telefon af en stalker, der har adgang til den, men du kan også være uheldig og downloade det over nettet som med al andet malware. Derfor er et af de bedste forsvar mod stalkerware og malware generelt at have installeret en sikkerhedsløsning på din telefon, som opfanger og standser truslen.
Phishing
Langt de fleste har i dag set et forsøg på et phishing-angreb. Det er en besked, der bliver sendt til dig, hvor du bliver bedt om hjælp, får at vide, at du har vundet en præmie eller på anden måde opfordres til at gøre noget med det samme – som regel er det at give dine bankoplysninger til afsenderen eller at klikke på et bestemt link. Følger du nogle af opfordringerne, er du med al sandsynlighed blevet offer for et phishing-angreb.
Phishing-angreb var engang noget, der som oftest blev sendt via mails, men i dag bliver de også udført via SMS’er, og nogle ondsindede aktører forsøger sig endda med opkald, hvor de udgiver sig for at være fra f.eks. din bank eller kommunen.
Læs også
Alle phishing-angreb er designet til at få modtageren til at føle, at de skal handle hurtigt, for at noget ikke går galt; at dit kreditkort eller bankkonto ikke bliver lukket, at dit NemID bliver misbrugt, og det skal stoppes hurtigst muligt. Det kan i mange tilfælde være skræmmende, men her er det vigtigt at holde hovedet koldt og søge et svar gennem officielle kanaler på, om det nu også er sandt, inden du handler. Det kan f.eks. være at ringe til det sted, som afsenderen udgiver sig at være fra, for eksempel din bank eller kommune, og forhøre dig, om det, du får at vide, rent faktisk også er tilfældet.
Offentligt tilgængelig wifi
Det er relativt nemt for en ondsindet aktør at sætte et falsk wifi op i det offentlige rum, som efterligner et legitimt wifi. Det kan f.eks. være på en café. Skulle du komme til at bruge det falske wifi-netværk, vil du ikke opleve nogen forandringer, men til gengæld vil vedkommende, der har narret dig, kunne følge dine handlinger på netværket. Det betyder, at de potentielt kan aflure dine bank- og private oplysninger, som derefter kan udnyttes til at stjæle dine penge eller din identitet.
Nogle tror fejlagtigt, at dette ikke kan være tilfældet for steder, som har et wifi beskyttet med et kodeord, du først skal spørge om. Men hvis du kan få kodeordet, så kan enhver anden det også – inklusiv folk med lyssky hensigter.
Brug i stedet dit eget mobilnetværk, så vidt det er muligt, og hold dig fra offentlig wifi. Skulle du befinde dig i en situation, hvor du dog bliver nødt til det, så forestil dig i det mindste, at en fremmed sidder og følger med i alt, hvad du foretager dig på netværket, så du er opmærksom på, hvad du muligvis deler med uvedkommende.
Falske apps
Bitdefender har set et øget antal apps, der udgiver sig for at være populære apps, som f.eks. antivirus eller ad-blokkere, som dog i stedet installerer malware på din telefon – ofte uden at du ved det. De imiterer som regel velkendte og troværdige apps for at få folk til at falde i fælden. Et eksempel på dette var, da Zoom blev populær at bruge, hvorfor mange downloade Zoom apps. Dog var det ikke alle, der downloadede den ægte app – mange hentede nemlig ikke app’en i deres telefons officielle butik, men i tredjepartsbutikker eller på tilfældige hjemmesider.
Bliver din telefon først inficeret, kan hackerne langt hen ad vejen gøre, hvad der passer dem: udspionere dig, bruge din mobil til at sende phishing-beskeder eller slet og ret tage fuld kontrol over din telefon.
Det er dog heldigvis relativt enkelt at holde risikoen nede for denne type trussel: download kun apps fra din telefons officielle app-butik, f.eks. Google Play Butik eller Apples App Store, og hav en sikkerhedsløsning installeret, som kan scanne apps og blokere dem, inden de bliver installeret.
