Midt og Vestsjællands Politi efterlyser en bøtte med piller, som lørdag eftermiddag blev tabt i Høng midtby. Medicinen er af mærket Oxabenz, som virker beroligende og kan være farligt at indtage.
En borger i Høng tabte lørdag 40 stk. lægeordinerede piller af mærket Oxabenz, som bruges til abstinensbehandling mod alkoholmisbrug. Medicinen blev tabt i Høng midtby i Kalundborg Kommune og da de ikke er blevet fundet efterlyses bøtten med pillerne, som kan være farlige at indtage. Pillerne ligger i originalemballagen - en plastikbøtte med skruelåg og lilla skrift.
Derfor skal du passe på
Oxabenz er et beroligende benzodiazepin præparat, som kan give vejtrækningsproblemer og balancebesvær. Det er altså selvsagt ikke et, som kan købes i håndkøb. Altså bør man holde sig helt og aldeles fra et indtage det, lyder det fra politiet i advarsel.
Derudover kommer Midt- og Vestsjælllands Politi med en klokkeklar opfodring til den eller dem, der skulle gå hen og finde bøtten:
"Borgere som finder disse piller, skal straks kontakte politiet, som vil afhente pillerne. Eller de kan indleveres på nærmeste politistation.Skulle nogen personer have indtaget pillerne, skal de straks søge læge."