Advarer mod madlavningsolie

28/05/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Olien fjernes nu fra landets butikker.

Mest læste i dag

Fødevarestyrelsen tilbagekalder netop nu et parti hampfrøolie. Olien bruges normalt til madlavning eller som kosttilskud, da den er rig på bl.a. protein. I netop dette parti får forbrugerne dog lidt mere med, end de havde tænkt sig. 

Styrelsen fortæller nemlig at årsagen til, at partiet øjeblikkeligt fjernes fra butikshylderne, er, at olien indeholder et for højt indhold THC. THC'en er det aktive stof. Sagt på godt dansk er det dette stof, som gør, at man bliver skæv af nogle hampprodukter. 

"Nyborggaard tilbagekalder et parti økologisk hampefrøolie. Analyser foretaget af Fødevarestyrelsen har påvist et for højt indhold af THC i produkter fra dette parti," fortæller Fødevarestyrelsne i en pressemeddelelse. 

For meget THC

Det er analyser foretaget af Fødevarestyrelsen har påvist et for højt indhold af THC - forkortelsen for tetrahydrocannabinol - i produkter fra dette parti. Danmarks Tekniske Universitet har vurderet, at det høje indhold af THC i produktet udgør en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne, derfor kalder Fødevarestyrelsen det nu tilbage.

Det drejer sig om denne fødevare

  • Koldpresset Økologisk Hampefrøolie
  • Nettoindhold: 250 ml
  • Produktionsdato: 27/11/19 og 07/01/2020
  • Sidste anvendelses dato: 27/08/2020 og 07/10/2020
  • EAN stregkode nr.: 5704602000042

Olien er blevet solgt i en hel række butikker på tværs af landet. Både hos mindre erhvervsdrivende og hos landsdækkende kæder. 

  • Helsam butikker 
  • helsekostbutikker
  • Matas

Slutteligt i tilbagekaldelesen kommer Fødevarestyrelsen med et råd til de forbrugere, som allerede har købt olien med for meget THC.

"Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det."

 

Anbefalet til dig