Nyheder24.dk
Forside Advarsler Advarsel til bilister: Ny form for svindel rammer dig på...

Advarsel til bilister: Ny form for svindel rammer dig på vejene

Biler, cars, bilkø, trafik, traffic
Whitaker/Shutterstock

Ny form for svindel rammer bilister.

Lige nu læser andre

Svindel har desværre fået fodfæste i hverdagen for mange danskere.

Hvad enten det sker via falske sms’er, telefonopkald eller hjemmesider, har tusindvis allerede oplevet at blive snydt i større eller mindre grad.

Tilliden bliver sat på prøve, og det bliver sværere at skelne mellem det ægte og det fup.

Nu er en ny form for svindel dukket op – og denne gang rammer den folk, der står midt på vejen med en havareret bil og har brug for hjælp.

Flere bilister på Sjælland er i den seneste uge blevet snydt af personer, der udgiver sig for at være autohjælp.

Læs også

Forsikringsselskabet Tryg har bekræftet hele 21 tilfælde, og advarsler er nu sendt direkte ud til deres kunder.

Det skriver B.T.

Falske hjemmesider og fup-opkald

I nogle sager har bilisterne selv bestilt hjælp via hjemmesider, der ligner kendte forsikringsselskaber.

I andre tilfælde er de blevet kontaktet af svindlere, der har fået opsnappet oplysninger om, at der er bestilt vejhjælp.

Kort tid efter dukker en fremmed ladvogn op. Bilisten tror, hjælpen er ankommet, men det viser sig hurtigt at være fup.

Læs også

Svindlerne kræver kontant betaling for at transportere bilen, og i visse tilfælde kræver de også penge for at udlevere bilen igen.

Kunder skal aldrig betale kontant

Tryg har sendt sms’er ud til kunderne med råd om, hvordan man undgår at blive snydt. Ifølge pressechef Rasmus Jørgensen er der ikke registreret nye tilfælde de seneste dage, men de 21 kendte sager har givet anledning til bekymring.

“Jeg kan bekræfte, at vi fortsat er vidende om 21 tilfælde med relevans for Tryg. Der har ikke været yderligere tilfælde de seneste dage,” siger han.

Tryg gør samtidig opmærksom på, at kunder aldrig skal betale for vejhjælp på stedet, da det altid er dækket af forsikringen.

Ifølge DR undersøger Tryg nu muligheden for at få lukket de falske hjemmesider og overvejer også at politianmelde sagen.

Læs også

Politiet har opfordret borgere, der er blevet udsat for fup-vejhjælp, til at anmelde det med det samme.

Ads by MGDK