Advarsel til danskerne - Besvar ikke disse beskeder

Advarsler
Du skal lige nu være ekstra opmærksom, hvis du modtager en sms fra Testcenter Danmark.
I en pressemeddelelse oplyses det at der lige nu er falske sms-beskeder i omløb, som har det formål at franarre borgerne deres personlige oplysninger.

Lige nu læser andre også

Der er mange svindelnumre i omløb i øjeblikket og nu er der endnu et, som du skal være opmærksom på. Der er lige nu stort fokus på coronasmitten i Danmark og at flere danskere i den forbindelse skal testes - det er der nu nogle svindlere som udnytter.

Ifølge en pressemeddelelse fra TestCenter Danmark, har flere danskere nemlig de seneste dage fået tilsendt falske sms-beskeder. Nu advarer TestCenter Danmark om, at man ikke skal respondere på beskederne.

I løbet af weekenden har flere danskere henvendt sig til TestCenter Danmark, fordi de har fået tilsendt falske sms-beskeder.

”Der er tale om såkaldte smishing-beskeder, hvor nogen udgiver sig for at være Testcenter Danmark. Formålet er at franarre folk personlige oplysninger,” siger faglig direktør for TestCenter Danmark, Anne-Marie Vangsted, i pressemeddelelsen. Hun tilføjer desuden.”Derfor vil vi gerne opfordre borgerne til at være ekstra opmærksomme. De skal ikke reagere på sms-beskeder, hvor de bliver bedt om at uploade et billede af nøglekortet til deres NemID eller bestille en COVID-19 test.”

Beskederne har udelukkende det formål at franarre borgerne personlige oplysninger.

Invitationer til tests sker altid via E-boks eller brev

TestCenter Danmark forsikrer i pressemeddelelsen om, at man kun kan blive inviteret til få taget en COVID-19-antistofprøve eller COVID-19-virus-prøve via e-boks eller med et fysisk brev.

På samme måde kan svaret på prøverne kun aflæses på borgerens personlige profil på www.sundhed.dk eller ved, at man kontakter sin egen læge. Er virusprøven positiv – altså, har man COVID-19-virus i kroppen – vil man desuden blive ringet op af Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Anbefalet til dig