Advarsel til hundeejere: Det kan koste din hund livet

01/10/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Med efteråret følger en fare som man måske ikke er opmærksom på, kan være rigtig farlig for ens kære firbenede ven.

Mest læste i dag

 Bladene skifter farve og falder af træerne - og det samme gør de mange frugter som sidder på frugttræerne. Blommer, æbler og pærer falder ned af frugttræerne og lander i haverne og i naturen rundt omkring i Danmark. Det er netop disse frugter, som kan være farlige for hundene. Det skriver TV 2, som har talt med Dyreværnet, som står bag advarslen.

Når hundene løber afsted med logrende haler og snuderne i jorden, støder de nemt på de søde nedfaldne frugter - og det er her at det bliver farligt. Mange hunde lader sig friste og spiser derfor frugterne, og faktisk er der flere farer forbundet med dette.

I værste tilfælde kan det koste liv

Når de nedfaldne frugter ligger på græsset begynder de at gære og derfor risikerer hundene at få alkohol forgiftning af at spise dem. Især små hunde og racerne labrador og golden retriever - som er kendt for at spise alt og gerne i rigelige mængder -  kan det være rigtigt farligt for. Små hunde skal nemlig ikke have en ret stor mængde alkohol før det påvirker dem meget og hvis en stor hund spiser en stor mængde gærede frugter, så får de også en stor mængde alkohol. 

I værste fald kan hundene dø af alkohol forgiftning, men de kan også risikere varige skader på de indre organer. 

Det er ikke kun faren for alkoholforgiftning som lurer, der er også risiko for at hundene kan blive stukket af en hveps, når de spiser frugten - for den søde frugt tiltrækker nemlig også sultne hvepse. Hvis en hund bliver stukket i halsen, kan den risikere at få lukket sine luftveje og det kan være livsfarligt for den.

Derfor er opfordringen til hundeejere klar og tydelig - “Ryd nu op i haven og få fjernet de frugter.” Siger Rikke Lee fra Dyreværnet i forbindelse med interviewet hos TV 2.

Hvis du er den heldige ejer af en firbenet ven, så er det også en god ide at være opmærksom på, at 1. oktober også er en vigtig dato for dig. Det kan du læse mere om herunder.

 

Anbefalet til dig