Alvorlig advarsel fra politiet: Åbn ikke døren for dem her

Advarsler
Pas nu på lyder meldingen fra politiet. Foto: Shutterstock
Mandag offentliggør politiet en advarsel mod en tilrejsende bande kriminelle håndværkere.

Lige nu læser andre også

Østjyllands Politi har mandag et helt tydeligt budskab til landets borgere: 

"Hold øje med irske håndværkere." 

Det lidt anderledes budskab kommer efter en weekend, hvor et hold af håndværkere med irske accenter har tiltrukket sig ordensmagtens opmærksomed flere steder i politikredsen. 

Flere borgere forskellige steder i Østjylland fik nemlig uventet besøg i weekenden af netop nogle irske håndværkere, som tilbød at rense deres tag eller fliser til en meget lav pris. En pris der næsten er for god til at være sand - og det er den også. 

Kræver flere penge

Østjyllands Politi har tidligere år fået mange henvendelser om samme flok håndværkere, som mange har rigtig dårlige erfaringer med. Typisk udfører håndværkerne et elendigt stykke arbejde og forlanger efterfølgende en del flere penge end aftalt. 

Politiet fortæller, at håndværkerne i weekenden var på besøg flere steder i Randers, Aarhus og på Djursland. Som regel bliver de i området noget tid. Derudover tilføjes der: 

"Østjyllands Politi opfordrer folk til at takke nej til tilbuddene fra de omrejsende håndværkere, da der er stor risiko for at blive snydt.  Bliver mændene truende eller ubehagelige, kan du ringe til politiet via tlf. 114."

 

 

 

Anbefalet til dig