Nyheder24.dk
Forside Advarsler Brev på vej til tusindvis af danskere: Kan være livsfarligt

Brev på vej til tusindvis af danskere: Kan være livsfarligt

Brev på vej til tusindvis af danskere: Kan være livsfarligt
Shutterstock

Hvis du bor i dette område, så hold øje med din indbakke – vigtigt brev er på vej

Et brev fra Banedanmark er på vej til tusindvis af danskere, og bor man blandt modtagerne, er der god grund til at læse det grundigt.

I alt 8.106 danskere bliver nemlig bedt om at foretage et særligt tjek på deres egen grund.

Problemet kan i værste fald både ramme togtrafikken, føre til omfattende skader og skabe farlige situationer for passagerer og ansatte.

Det handler om de danskere, der bor langs Kystbanen mellem København og Helsingør.

Her ønsker Banedanmark hjælp til at holde øje med træerne tæt på jernbanen, fortæller de i en pressemeddelelse.

22 træer væltede på strækningen

Fra 2023 til 2025 væltede 22 træer på strækningen mellem København H og Helsingør.

Halvdelen – 11 træer – stod på privat grund hos naboer til jernbanen.

Når et træ ender på skinnerne, kan konsekvenserne række langt ud over en ødelagt have. Tog kan blive forsinket, infrastrukturen kan tage skade, og et træ på banen kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

“Kystbanen er én af de baner, hvor væltede nabotræer påvirker flest passagerer, og det vil vi gerne ændre på,” siger sektionschef i Banedanmark Morten Lykke-Hansen.

Derfor opfordres naboerne blandt andet til at holde øje med træer, der kan være i dårlig stand og risikere at vælte ind over banen.

40.000 danskere bor langs skinnerne

Problemet stopper dog ikke ved Kystbanen.

Omkring 40.000 naboer bor langs Banedanmarks jernbanenet, og opfordringen til at holde øje med risikotræer gælder dem alle.

Tallene viser også, hvorfor Banedanmark har fokus på problemet. På landsplan væltede omkring 600 træer langs jernbanerne i perioden fra 2023 til 2025.

Banedanmark holder selv øje med træerne på egne arealer og fælder dem, hvis de vurderes at være usunde.

Men træer på privat grund er også en del af problemet. Derfor håber Banedanmark nu, at naboerne vil hjælpe med at opdage dem, før de ender på skinnerne.

Ads by MGDK