Nu er der en ny falsk mail i omløb fra svindlere, der udgiver sig for at være Nordea. (Se eksemplet længere nede i artiklen)
Det skriver banken lige nu i en advarsel, som er blevet sendt ud via appen Mit digitale selvforsvar.
'Det typiske for falske mails og SMS'er er, at de indeholder links, 'log på', eller som i eksemplet her en 'annullere transaktionen' muligheder, der forsøger at franarre dig personlige oplysninger via vellignende login-sider! Men selvom det kan ligne, at det kommer fra Nordea, så lad dig ikke narre – de er falske!,' skriver Nordea i advarsel og fortsætter:
'Vi vil aldrig bede om personfølsomme oplysninger i en uopfordret mail eller SMS.'
Foto: Mit digitale selvforsvar (app)
Banken får også stadig tips om, at kunder bliver ringet op af falske "bankfolk" eller "politiet", som forsøger at overtale dig til at foretage overførsler eller udlevere dit betalingskort.
'Gør det ikke, uanset hvor god en begrundelse de kommer med!,' understreger Nordea.
Hverken Nordea eller politiet vil ringe og bede om sådanne handlinger.
Hvis du er i tvivl, eller allerede har udlevet dine oplysninger, kan du kontakte Nordea på telefon 70 33 33 33.