Danskerne er vilde med at hygge med levende ild indenfor og er storforbrugere af både stearinlys og brændeovne.
Når efterårsmørket sænker sig, tænder fire ud af ti danskere således dagligt eller næsten dagligt levende lys derhjemme, og ca. 700.000 danske hjem er udstyret med en brændeovn. Det gør Danmark til et af de lande, der har flest brændeovne pr. indbygger.
Det skriver teknologivirksomheden Dyson.
Men desværre har de hyggelige flammer en kedelig bagside. Levende lys står for over halvdelen af partikelforureningen i danske hjem, og forsøg på mus viser, at de umiddelbart uskyldige stearinlys potentielt kan skade kroppen på samme måde som partikler fra store dieselbilers udstødning.
Det samme gælder brændeovne, som også udsender sundhedsskadelige partikler. De fleste sendes ud gennem skorstenen og er en stor forureningskilde udenfor, men også indeklimaet påvirkes.
Kan føre til astma og bronkitis
Partikler fra stearinlys og brændeovne kan føre til luftvejslidelser som astma og bronkitis. Derfor understreger Dyson, at det er vigtigt at lufte grundigt ud.
Det er imidlertid noget, de færreste gør, når det er mørkt og måske stormer udenfor. Derfor kan det være en god ide at investere i en luftrenser, lyder rådet fra virksomheden.