DMI advarer: Luk vinduer og døre

Advarsler
Foto: Shutterstock
Alt efter hvor i landet du befinder dig, så bør du være ekstra opmærksom i dag.

Lige nu læser andre også

De seneste dage har budt på en del blandet vejr - der har både været solrigt og lunt, for derefter på kort tid, at skifte til køligt, blæsende og regnfuldt.

Hvis vi ser nærmere på de kommende dage, så ser også de, ud til at byde på en omgang ustadigt vejr til danskerne. Men det vender vi tilbage til.

Først skal vi se nærmere på den risikomelding, som DMI har udsendt mandag morgen.

En risikomelding betyder, at man skal være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i det område man befinder sig i. 

"En risikomelding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel," lyder det fra DMI på hjemmesiden.

Og mandag er der altså udsendt risikomelding for Østjylland, Midt- og Vestjylland og Nordjylland. 

Årsagen er, at der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

"Vær på mærksom på, at lavtliggende områder, som f.eks. kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store åbne områder, som f.eks. fodboldbaner når lyn og torden nærmer sig," lyder det fra DMI.

Her kan du se hvilke dele af landet risikomeldingen dækker.

En uge med ustadigt vejr 

Lad os tage et kig på de kommende dage.

I dag starter dagen med dis eller tåge mange steder, hvorefter det efterhånden klarer op med lidt eller nogen sol og enkelte byger. Fra middag flere byger som lokalt kan være kraftige og med hagl og toden. Temperaturer mellem 12 og 16 grader.

Tirsdag perioder med lidt eller nogen sol, men også byger - især om eftermiddagen hvor de lokalt kan være med hagl og torden. Temperaturer mellem 10 og 15 grader. Hele døgnet let til jævn vind omkring vest, ved kysterne en overgang op til frisk vind.

Onsdag igen perioder med lidt eller nogen sol, men fortsat byger. Temperaturer mellem 10 og 15 grader. Hele døgnet let til frisk vind, omkring vest og ved kysterne en overgang stedvis hård vind.

Torsdag byder endnu en gang på perioder med lidt eller nogen sol og enkelte byger. Temperaturer mellem 10 og 15 graders varme.

Resten af ugen ser på nuværende tidspunkt fortsat ud til, at byde på ustadigt vejr.

 

Anbefalet til dig