Søndag aften har DMI udsendt et varsel.
For det ser nemlig ud til, at det stormende vejr ikke er helt overstået for alle.
I nat har et dybt lavtryk bevæget sig mod øst over Nordjylland og til Sverige. Det giver endnu en omgang blæsende vejr til danskerne.
Over den sydlige del af landet tiltager vinden i løbet af natten til hård vind til hård kuling fra vest med kraftige vindstød.
Det er dog kun Bornhomerne som har fået et kategori 1 varsel, som dætter over voldsomt vejr. Det skyldes at vinden forventes at nå stormende kuling på Solskinsøen, hvor der også kommer vindstød af stormstyrke.
Også blæsende vejr til den østlige del af landet
"DMI forventer stormende kuling 20-23 m/s fra vest med vindstød af stormstyrke på 25-29 m/s," lyder det hos DMI, når man ser nærmere på varslet for Bornholm.
"Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik," lyder det.
I den østlige del af landet, øst for Storebælt forventes der mandag morgen op til hård kuling fra vest, og der kommer sandsynligvis kraftige vindstød, stedvis af stormestyrke.
Du kan holde øje med vejrudviklingen hos DMI her.