DMI udvider varsel: Snestormen rammer nu store dele af landet

Advarsler
Foto: Shutterstock.
Ifølge DMI vil snestormen nu ramme en større del af landet.

Lige nu læser andre også

I går udsendte DMI en overraskende varsel. Meldingen lød nemlig på, at der i morgen onsdag vil komme snestorm i Danmark, men kun i et område der dækkede størstedelen af Nordjylland.

Nu viser det sig dog, at DMI har ændret deres varsel, så den nu dækker en væsentligt større del af Danmark.

Det betyder, at det ikke længere kun er nordjyderne, der skal frygte for stormen i morgen, men en væsentligt større del af landet.

Ifølge DMIs kategori 2-varsel, så ventes stormen ikke længere at ramme den øverste del af Danmark, men den starter i stedet ved Brønderslev, og der dækker den så fra Vestkysten og Østkysten hele vejen ned til Billund og Vejle.

Derudover ventes snestormen også at ramme store dele af Sjælland, hvor Vestsjælland og Nordsjælland ventes at blive ramt.

I Jylland har DMI sat varslen til at køre fra 06:00 til 19.00, mens den ventes at ramme Sjælland fra klokken 10.00 til 21.00.

I den periode ventes der at falde mellem 10 og 20 centimeter sne, mens der også vil være frisk vind til kuling.

 

Anbefalet til dig