Drik dem ikke: Skimmelsvamp kan gro i flaskerne

02/07/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Fire forskellige drikke fjernes nu fra butikshylderne, da der er risiko for, at de kan udvikle skimmelsvamp.

Mest læste i dag

Selvom skyerne sidder lidt mere løst på himlen, end tilfældet har været de seneste par uger, så er det fortsat godt med en kold drik, der kan køle en ned. Man skal dog lige holde øje med, hvad det er man skyller ned i svælget.

Fødevarestyrelsen fortæller nemlig nu, at man på vegne af Orkla Foods Danmark tilbagekalder fire varianter af økologiske drikke. Årsagen er, at der er konstateret fejl på kapslerne, som medfører risiko for skimmelvækst.

Drikkene tilbagekaldes altså nu, da skimmelvækst gør produkterne, at de er uegnet til indtagelse af mennesker.

Solgt i hele Danmark

Meldingen bør læses af indbyggere i alle afkroge af Danmark, da drikkene er solgt i dagligvarebutikker over hele landet. Helt konkret drejer det sig om, at man bør undgå disse fire drikke. 

  • Den Gamle Fabrik økologisk hyldeblomstdrik
  • Nettoindhold: 0,5 L
  • Bedst før: 23.10.2021
  • Batchnummer/L-kode: 0114

 

  • Den Gamle Fabrik økologisk solbærdrik
  • Nettoindhold: 0,5 L
  • Bedst før: 02.10.2021, 03.10.2021
  • Batchnummer/L-kode: 0093, 0094

 

  • Den Gamle Fabrik økologisk jordbær/hyldeblomstdrik
  • Nettoindhold: 0,5 L
  • Bedst før: 02.10.2021, 24.10.2021
  • Batchnummer/L-kode: 0093, 0115

 

  • Den Gamle Fabrik økologisk tranebærdrik
  • Nettoindhold: 0,5 L
  • Bedst før: 02.10.2021, 24.10.2021
  • Batchnummer/L-kode: 0093, 0115

Fødevarestyrelsen fortæller desuden, at styrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

 

 

Anbefalet til dig