Har du planer om at besøge denne zoologiske have, så skal du være forberedt på dette syn
Et uventet fund har fået Odense ZOO til at reagere med det samme.
En enkelt rede med egeprocessionsspindere er blevet fundet i Bøgetoppen, og derfor er området nu midlertidigt lukket, mens der bliver foretaget en grundig undersøgelse. Det skriver Odense ZOO i en pressemeddelelse.
Zoo har samtidig orienteret Odense Kommune, og medarbejdere gennemgår området for at sikre, at der ikke gemmer sig flere reder.
Besøgende behøver dog ikke ændre planerne. Resten af Odense ZOO holder fortsat åbent, og haven kan besøges som normalt.
Området undersøges grundigt
Ifølge zoologisk have er fundet begrænset til ét afgrænset område, men der bliver ikke taget nogen chancer.
“Der er tale om én enkelt rede, som er fundet i et afgrænset område. Bøgetoppen er midlertidigt lukket, mens vi undersøger området nærmere. Resten af Odense ZOO kan fortsat besøges som normalt.”
Egeprocessionsspinderen lever på egetræer og er særligt kendt for sine små brandhår.
Hos nogle mennesker kan de udløse hudirritation, kløe eller allergiske reaktioner, hvis de kommer i kontakt med huden eller indåndes.
Myndighederne følger udviklingen
Netop derfor bliver fund af larven taget alvorligt, og myndighederne holder løbende øje med udviklingen, når den bliver registreret.
Odense ZOO forventer at holde Bøgetoppen lukket, indtil området er blevet gennemgået, og det er afklaret, om der findes flere reder.
Indtil videre peger alt på, at der kun er fundet den ene rede, men den ekstra kontrol skal sikre, at besøgende fortsat kan færdes trygt i zoologisk have.