Efter gåtur advarer Martin andre hundeejere: Måtte kramme lille Tikko farvel

Advarsler
Dette er ikke Tikko, men en hund af samme race. Foto: Shutterstock
En hyggelig gåtur endte fatalt - derfor advarer Tikkos ejer nu andre hundeejere.

Lige nu læser andre også

I sidste uge gik Martin Pedersen en tur med sin labrador hvalp Tikko. Desværre så gik det helt galt og kort efter måtte de tage afsked med den lille brune hvalp.

Det skriver B.T.

På gåturen fik Tikko nemlig snuset sig frem til noget den troede var en godbid, men det var det desværre ikke. Tikko tyggede i stedet på en yderst giftig svamp. Det vidste Martin dog ikke på daværende tidspunkt, men han holdt alligevel godt øje med den lille hvalp efterfølgende. 

Der gik dog heller ikke længe før Tikko blev dårlig. I løbet af natten kastede den op, havde tynd mave, blev helt slap og kunne ikke rejse sig.

Derfor skyndte familien sig , at få den lille hund til dyrlægen. Her viste blodprøverne, at alle Tikkos værdier var påvirkede. Han havde protein i blodet - og især de røde blodlegemer var under angreb, samtidig lå blodsukkeret lavt. 

Tikko døde efter at have tygget på en giftig svamp. Foto: Privat

Måtte sige farvel 

Tikko blev på dyrehospitalet, hvor dyrlægen i løbet af natten sendte en video, hvor Tikko kunne gå en lille tur. Men bedringen var kort - dagen efter modtog Martin et frygteligt opkald: De skulle komme og sige farvel til Tikko.

"Min søn fik kysset og krammet en sidste gang. Jeg har aldrig set ham så ødelagt før. Jeg skal også være den første til at erkende, at jeg tudede hos dyrlægen," fortæller Martin Pedersen til B.T.

Det havde ikke været nemt for familien at finde en hund - faktisk havde det taget over halvandet år. Dog midt i sorgen, var der også en god nyhed. Da Martin og hans søn var ved dyrlægen, ringede hans telefon igen, denne gang var det fra den kennel hvor de havde købt Tikko. Der var en stadig en af Tikkos brødre til salg - så nu er der igen et lille firbenet væsen i hjemmet.

Familiens nye hund hedder også Tikko - og ligner desuden sin bror meget. 

Svampen som Tikko spiste var meget giftig - faktisk vil en voksen mand kunne få svære komplikationer, ved blot at tygge lidt på den. 

Foto: Privatfoto

Martin Pedersen fortæller at han ser svampen mange steder.

"Det har faktisk chokeret mig, hvor mange steder der er de her svampe. Bare jeg holder tilbage for rødt lys, ser jeg dem,"lyder det.

Derfor har han nu advaret på Facebook, hvor hans opslag allerede er delt mere end 3600 gange. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig