Falske mails i omløb: Udgiver sig for at være MitID

Af: Thea Andersen

|

29/01/2024

Advarsler
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Svindlere udgiver sig for at være MitID.

Lige nu læser andre også

I øjeblikket florerer der flere falske mails, hvor svindlere udgiver sig for at være fra MitID, men det eneste, de prøver på, er at få fat i folks personfølsomme oplysninger.

De handler angiveligt om, at man har tilknyttet en iPhone 14, og at ens bankkort er blevet fjernet. I mailen bliver man bedt om at trykke på et link for at gendanne adgangen, men her er det vigtigt, at du ikke gør dette. Hverken politiet, banker eller andre myndigheder vil bede om dine personlige login-oplysninger og koder via mail, sms eller telefon. 

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en advarsel, som er blevet udsendt på appen 'Mit digitale selvforsvar'.

Falske mails kan være svære at spotte, men det er vigtigt at være opmærksom på, om links og afsenderadresse ser mistænkelige ud. De kan for eksempel være meget lange eller indeholde stavefejl, oplyser styrelsen.

Hvis du er i tvivl om svindel, så kontakt afsenderen på deres hovednummer eller gå selv til afsenderens hovedside, det kan for eksempel være MitID.dk eller NemKonto, så du undgår at klikke på links i sms’en eller mailen.

Hvis du allerede er kommet til at dele dine personlige oplysninger, kan du altid få hjælp ved at kontakte Digitaliseringsstyrelsens Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.

Linjen er åben døgnet rundt.

Se eksempel her

Foto: Mit digitale selvforsvar (app)

Anbefalet til dig