Favorit fjernes fra køledisken: Bør ikke spises

Advarsler
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Hvis du har det i køleskabet, så bør du ikke spise det.

Lige nu læser andre også

Sådan lyder meldingen fra Fødevarestyrelsen. 

Tilbage i september sendte Fødevarestyrelsen en tilbagekaldelse afsted. Den var offentliggjort på vegne af virksomheden BY Lantz, som sammen med styrelsen tilbagekaldte økologisk kartoffelsalat.

Fredag er denne tilbagekaldelse blevet opdateret, da der er flere ‘bedst før-datoer’ i spil end først antaget.

Der er tale om dette konkrete produkt:

  • Økologisk Kartoffelsalat med Gulerødder
  • Nettoindhold: 350g
  • Bedst før-datoer: 29.09.2021, 06.10.2021 og 20.10.2021
  • EAN-stregkodenummer: 5710871004605

I første omgang var det produkter med ‘bedst før-datoer’ 29.09.2021 og 06.10.2021, som blev kaldt tilbage. Men nu er datoen 20.10.2021 altså også tilføjet til de produkter, der bliver fjernet fra hylderne.

Her er det solgt

Kartoffelsalaten er solgt i Irmabutikker på Sjælland.

Virksomheden BY Lantz, der står bag, har opdaget gasudvikling i nogle af pakningerne, hvilket tyder på uønsket vækst af mikroorganismer, lyder det fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at det ikke er egnet til at spise.

Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det

Anbefalet til dig