Finder gift fra skimmelsvamp i dyrefoder: Advarer borgere over hele landet

06/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Dyrefoderet kaldes tilbage, da det indeholder et giftstof, der stammer fra skimmelsvamp.

Mest læste i dag

Fødevarestyrelsen advarer onsdag forbrugere landet over, der muligvis har købt noget dyrefoder, der har vist sig at indeholde et giftstof. Det fortæller styrelsen, der har udsendt en tilbagekaldelse på vegne af den virksomhed, der står bag produktet.

"DK International Care A/S tilbagekalder vildtfuglenødder. Der er fundet et for højt indhold af aflatoksin B1 i nødderne," skriver Fødevarestyrelsen i tilbagekaldelsen. 

Det var en prøve foretaget af Fødevarestyrelsen, der afslørede, at der var noget galt med foderet. Prøven viste, at nødderne, der er beregnet til at fodre vildfugle med om vinteren, har et for højt indhold af aflatoksin. 

Og det bør man ikke fodre til fugle, oplyses det. 

Kommer af skimmelsvamp

Aflatoksin. er et giftstof produceret af skimmelsvampe. Det kan være sundhedsskadeligt for fugle, at indtage foderet. Det er årsagen til, at det nu fjernes fra butikshylderne. Dét skete faktisk kort inden nytår, oplyser Fødevarestyrelsen.

Formålet med dagens tilbagekaldelse er at advare forbrugere, som allerede har lagt vildfugle-nødderne ud på foderbrætter eller har dem stående klar til, hvis sneen for alvor begynder at falde. 

Kuglene har været solgt over hele landet i REMA 1000s butikker. Er du i tvivl, om du har købt foderet? Så hold øje med disse detaljer. 

  • Rema 1000 Vildtfuglenødder (se billede)
  • Nettoindhold: 1 kg
  • Bedst før dato: 31.07.2022
  • Lotnummer: 9018373
  • EAN-stregkode: 5705830009418

Fødevarestyrelsen har et råd til danskere, som har købt foderet. 

"Forbrugerne rådes til at kassere produktet eller returnere det til butikken, hvor det er købt," oplyser styrelsen. 

 

Anbefalet til dig