GLS udsender advarsel til kunderne

Af: Thea Andersen

|

15/12/2023

Advarsler
Foto: PR GLS
Foto: PR GLS
Pakkefirmaet GLS advarer om, at der i øjeblikket florerer falske mails.

Lige nu læser andre også

Mange danskere køber lige nu julegaver online og får dem leveret af pakkerfirmaer som GLS, og det udnytter svindlere til at sende falske mails ud til folk.

I de falske 'GLS'-mails, der er i omløb netop nu, skriver svindlerne, at modtagerens pakke er forsinket, og at modtageren skal rette adressen, samt betale for de yderligere leveringsomkostninger.

"Vi beklager forsinkelsen i din pakke levering, som er et resultat af en forkert adresse. For at fremskynde processen skal du bekræfte og rette din leveringsadresse og håndtere eventuelle yderligere leveringsomkostninger," står der i et eksempel på en falsk 'GLS'-mail, som du kan se herunder.

Foto: Mit digitale selvforsvar (app)

Selvom disse mails ser ud til at være afsendt af GLS, så er dette ikke tilfældet.

GLS opkræver ikke yderligere leveringsomkostninger fra modtageren.

"Disse mails er falske og er IKKE fra GLS!," skriver pakkedistributionsvirksomheden i en advarsel, som er blevet sendt ud via appen 'Mit digitale selvforsvar'.

Er du i tvivl om en pakke, så tjek om pakken er registeret i GLS' app. Her kan du også finde deres officielle kontakt informationer, hvis du har spørgsmål.

Anbefalet til dig