Nyheder24.dk
Forside Advarsler Har du brugt kontanter for nylig? Så bør du straks...

Har du brugt kontanter for nylig? Så bør du straks tjekke din pung

danske penge, money, kontanter
Shutterstock

Reagér, før skaden sker

Lige nu læser andre

MobilePay og dankort har for længst vundet indpas, men for mange danskere er kontanter stadig den foretrukne betalingsform.

Mønter og sedler skifter hver dag hænder i kiosker, supermarkeder og caféer landet over.

Netop derfor vækker det bekymring, når tilliden til kontanter bliver udfordret.

I disse dage advarer politiet om falske 20-kroner i omløb flere steder i landet.

Flere politikredse har modtaget anmeldelser fra butikker, der er blevet forsøgt snydt med større mængder mønter.

Læs også

Ifølge myndighederne bliver de falske 20’ere ofte brugt i bunker, når der skal betales ved scan selv kasser eller veksles til sedler.

“Vi har modtaget flere anmeldelser, hvor personer vil betale med et stort antal 20’ere – for eksempel ved scan-selv-kasser – eller vil veksle de mange mønter til sedler,” udtaler politiinspektør Michael Weiss i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Det skriver B.T.

Bruges til dyre varer

Politiet oplyser, at der blandt andet er forsøgt at købe dyr elektronik med store mængder 20-kroner.

Det bør få butikspersonale til at være ekstra opmærksomme.

Læs også

Straffen for falskmøntneri er alvorlig og kan ifølge straffeloven føre til op til 12 års fængsel.

Rigspolitiet har tidligere på måneden udsendt en advarsel og opfordrer både borgere og forretningsdrivende til at holde øje.

“Derfor vil vi gerne bede borgere og forretningsdrivende om at være ekstra opmærksomme, hvis de modtager en 20er eller vil betale med en.”

Sådan spotter du kopien

Danmarks Nationalbank peger på flere tegn, man kan være opmærksom på.

Flere af de beslaglagte mønter har årstallet 2021, men fremstår usædvanligt nye og blanke i forhold til deres alder.

Læs også

Detaljerne kan også afsløre forskellen.

Portrættet af Dronning Margrethe og kongevåbnet kan være mindre skarpt, og skriften kan stå skævt sammenlignet med en ægte mønt.

Endelig kan vægten afsløre bedraget. En falsk 20-krone kan veje mindre end den ægte.

Opdager man en mistænkelig mønt, skal politiet kontaktes. Myndighederne opfordrer til, at man ikke sender den videre i omløb.

Ads by MGDK