December er lige om hjørnet - og det samme er mange af dette års julefrokoster. Som bekendt, så bliver der sjældent sparet på de våde varer i den forbindelse - og det kan have alvorlige konsekvenser.
Det havde det blandt andet for en ung mand sidste år, og derfor bliver der nu advaret, så der ikke sker en lignende ulykke.
For snart to år siden havnede den unge mand i Limfjordens iskolde vand, efter en våd bytur.
Til hans store held, kom to unge kvinder tilfældigvis forbi og fik slået alarm. Ifølge de to kvinder, fortalte politiet, at det var et spørgsmål om kort tid, før manden ikke havde overlevet mødet med det kolde vand.
Det skriver B.T.
Advarer festglade borgere
Manden havnede i vandet ikke langt fra den populære festgade Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Derfor kommer Aalborg Havn nu med en advarsel - og ikke mindst en række gode råd, til de festglade Aalborg-gensere, der snart indtager nattelivet i den kolde vintertid.
Disse råd lyder som følgende:
- Gå ikke alene ned til Limfjorden
- Hold øje med hinanden
- Hold god afstand til kajkanten
- Bonustip: Tis på toiletterne i stedet for i Limfjorden
- Er uheldet ude, så svøm hurtigst muligt hen til den nærmeste redningsstige (de er oplyste i midtbyen)