Knækbrød fjernes fra hylderne: Kan være giftigt

04/11/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Det er solgt landet over.

Mest læste i dag

Et stykke knasende sprødt knækbrød med pålæg lyder lækkert - men måske knap så meget,  hvis det er fyldt med pesticidrester. 

Derfor tilbagekaldes der nu knækbrød, som er solgt i REMA 1000 butikker over hele landet. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om to slags økologisk knækbrød, mere præcist Sigdal Knækbrød Fuldkorn & Spelt Økologisk og Sigdal Knækbrød Havre & Græskar Økologisk.

Ved Sigdal Knækbrød Fuldkorn & Spelt Økologisk er der tale om pakkerne med holdbarhedsdato 14.02.21 og 07.04.21.

Ved Sigdal Knækbrød Havre & Græskar Økologisk er der tale om flere pakker - her er der tale om pakkerne med holdbarhedsdato 05.02.21, 15.02.21, 18.02.21, 02.03.21, 10.03.21. 11.03.21, 08.04.21 og 09.04.21. 

Pesticidrester i to slags økologisk knækbrød

Reitan Distribution A/S tilbagekalder to typer Sigdal økologisk knækbrød pga. for højt indhold af pesticidrester (ethylenoxid).

Årsagen til tilbagekaldensen er, at sesamfrøene som er anvendt i knækbrødene, har et for højt indhold af pesticid (ethylenoxid). 

 

Anbefalet til dig