Krydderi tilbagekaldes: Sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes

Advarsler
Foto: Shutterstock
Fødevarestyrelsen tilbagekalder krydderiet, da der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet.

Lige nu læser andre også

I en pressemeddelelse skriver Fødevarestyrelsen, at virksomheden DESI MART ApS tilbagekalder et parti fennikelfrø, der har navnet TRS Fennel Seeds.

Årsagen til, at virksomheden er nødt til at tilbagekalde deres fennikelfrø, som er et meget anvendt krydderi, er, at der er blevet påvist et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet.

Fødevarestyrelsen skriver desuden, at det høje indhold af chlorpyrifos, der er blevet påvist i produktet medfører, at det ikke bør indtages. Man kan nemlig ikke udelukke, at der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med det.

TRS Fennel Seeds er blevet solgt i en række specialbutikker i hovedstadsområdet og i Aarhus. Det drejer sig om poser med fennikelfrø med en nettovægt på 100 gram, et batchnummer, der hedder AS210427-1 samt en bedst før-dato på 30.04.2023.

I og med, at det ikke kan udelukkes, at der er en sundhedsmæssig risiko forbundet med indholdet af chlorpyrifos, frarådes det naturligvis at indtage produktet.

Derimod råder Fødevarestyrelsen til, at dem, der har købt en sådan pose med fennikelfrø enten leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt

Du kan dog også selv vælge blot at kassere det, lyder det fra Fødevarestyrelsen. Ønsker du ikke at levere det tilbage til butikken, skal du derfor blot smide det ud.

Det har siden 2006 ikke været tilladt at gøre brug af sprøjtemidler med chlorpyrifos i Danmark.

Det er et sprøjtemiddel, der bruges i flere sammenhænge, men ofte bliver det brugt til at bekæmpe insekter i forbindelse med dyrkning af frugt og grønt.

Anbefalet til dig